Staten brugte omkring 5,5 milliarder kroner på eksterne konsulenter i 2021. Det kan lyde af meget, men det er et fald på 127 millioner kroner siden 2019.
Faldet kommer af, at Folketinget i 2020 i den daværende finanslov gradvist skulle reducere sit forbrug af eksterne konsulenter.
Målet er at have sparet 1,1 milliard kroner i 2024 på denne post.
Eksterne konsulenter tages i dag i brug, hvis et ministerie ikke har de nødvendige medarbejderkompetencer til at løse en specifik opgave.
Men brugen af de eksterne konsulenter kræver, at ministeriet kan dokumentere, at indkøbet er det bedste og billigste i forhold til at få løst opgaven.
Og kan de så det?
Rigsrevisionen er netop udkommet med resultaterne af en undersøgelse, der er gået i dybden med alle de danske ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet.
I fem af de undersøgte ministerier er Rigsrevisionen dykket ned i udvalgte indkøb af eksterne konsulenter og vurderet begrundelserne for disse.
Disse fem ministerier tæller Justitsministeriet, Skatteministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Udokumenterede indkøb for 77 millioner kroner
I undersøgelsen af de specifikke indkøb fandt Rigsrevisionen, at:
- "For 13 af de 30 konkrete indkøb, som Rigsrevisionen har undersøgt i de 5 udvalgte ministerier, kan det ikke dokumenteres, at der er taget stilling til, om opgaven kunne have været løst af ministeriet selv."
- "Ministerierne har kun for ca. halvdelen af de undersøgte indkøb dokumenteret deres begrundelser for brugen af eksterne konsulenter."
- "Skatteministeriet kan ikke dokumentere ministeriets interne godkendelser for 2 indkøb af juridisk bistand på henholdsvis 60 mio. kr. og ca. 17 mio. kr."
Dog kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om
der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter.
Ministerierne, bemærkes det, har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
Desuden konstaterer revisionen, at der, trods et fald i brugen af eksterne konsulenter siden 2019, er sket en stigning af brugen af it-konsulenter og juridisk bistand siden 2017.
Det er udelukkende managementkonsulenter, der er sparet på.
De 30 indkøb har i alt kostet omkring 420 millioner kroner, og de undersøgte indkøb er de tre største indkøb i hver af de fem ministerier.
Artiklen fortsætter under billedet...
Men selv om størstedelen af ministerierne har taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter og i øvrigt begrundet deres brug, så finder Rigsrevisionen det "ikke helt tilfredsstillende" at dokumentationen for de 13 indkøb mangler.
"Konsekvensen af den manglende dokumentation er, at ministerierne ikke efterfølgende kan være sikre på, om indkøbene har været bedst og billigst," lyder det i Rigsrevisionens vurdering.
Finansministeriet har i forbindelse med beslutningen i 2020 udarbejdet ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter i staten”.
Retningslinjerne indeholder ikke deciderede krav til ministerierne, men som fleksible mulige tiltag, der kan tilpasses hver af ministeriernes forskellige størrelse, organisation og opgaveporteføljer.
