Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
FNs klimarapport fastslog i marts, at omstillingen til bæredygtige energikilder og dermed en reduktion af CO2-udledninger går alt for langsomt.
Hvis målsætningen om, at middeltemperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader fra industrialderen skal nås, skal der ske drastiske ændringer – hurtigt.
En af de mest effektive virkemidler er, ifølge FN, energibesparelser. Derfor er det nærliggende at se på, hvordan virksomheder kan bidrage til den nødvendige reduktion af CO2-udledningen.
Som følge af Parisaftalen og FN's Verdensmål, der udgør grundlaget for en bæredygtig udvikling, skal virksomheder rapportere deres årlige CO2-udledninger.
Det giver anledning til grå hår hos nogle af dem, der er ansvarlige for virksomhedernes forbedring, måling og rapportering af CO2-fodaftrykket.
Lige nu befinder vi os desuden midt i en energikrise forårsaget af blandt andet krigen i Ukraine, geopolitiske spændinger i forhold til gasforsyning med deraf følgende stigende elpriser, samt lokale kapacitetsudfordringer grundet samfundets digitalisering.
Få styr på energislugerne
Derfor er det et problem, når man anslår, at 30 procent af it-udstyr i datacentre kører med lav til nul procent udnyttelse.
Sådanne enheder kaldes for spøgelsesenheder og holder deres egne operativsystemer i live for at være klar til anmodninger, som måske aldrig kommer.
Spøgelsesenheder er enheder, der umiddelbart ikke ser ud til at have en ejer eller ikke monitoreres aktivt.
Alt afhængig af konfiguration bruger de i tomgang mindst halvdelen af den strøm, de bruger, når de bliver fuldt udnyttet.
Desuden genererer de varme, som skal nedkøles af klimaanlæggene, og bidrager dermed til at øge det samlede strømforbrug.
Dårligt udnyttet hardware er ofte et resultat af, at virksomheder flytter deres forretningskritiske applikationer i clouden, men glemmer at udfase de gamle servere eller lader nogle servere være tændt på grund af en lille, lokalt anvendt applikation, som ikke kan flyttes.
Gamle servere eller andre enheder, som kun er nødvendige for få applikationer, er utroligt ineffektive rent energimæssigt.
Derfor er konsolidering af applikationer på færre servere en effektiv måde at reducere energiforbruget på.
Power Usage Effectiveness (PUE) måler, hvor effektivt et datacentrets strømforbrug er. Man beregner PUE ved at dividere datacentrets samlede strømforbrug med it-udstyrets strømforbrug. Jo lavere PUE, jo bedre præsterer datacenteret.
Man begår imidlertid en fejl, hvis man bruger PUE til at angive effektiviteten på tværs af it-infrastrukturen, for den ansvarlige for datacenteret har ingen indflydelse på it-udstyrets energiforbrug, da indkøb, konfigurationer, udnyttelse og styring af workloads normalt administreres af andre.
Når it-udstyrets strømforbrug falder, fordi it-afdelingen har optimeret strømbesparelsesindstillingerne, bliver PUE-værdien højere, fordi datacenterets overhead ikke vil ændre sig betydeligt.
Så hvis PUE bruges som en målestok til at indikere it-udstyrets effektivitet, får it-chefen et forkert billede af virksomhedens energieffektivitet.
For at reducere energiforbruget, omkostninger og CO2-udledninger skal virksomheder monitorere det aktuelle forbrug for de computer- og lagerkapaciteter, de rent faktisk bruger.
Det skal gøres fra et holistisk perspektiv, der dækker den samlede teknologiportefølje, forretningsprocesser og domæner.
For at opnå sådan en indsigt skal man kigge efter energiforbruget på blandt andet bygninger og fysisk infrastruktur, enheder og styresystemer samt workloads.
Op i skyen – og hvad så?
Mange virksomheder har flyttet en stor del af deres applikationer op i skyen de senere år.
Det betyder, at viden og monitorering af strømforbruget – og dermed viden om det afledte CO2-aftryk – er flyttet over til cloud-udbyderen og væk fra virksomheden selv.
Mange brancher er dog stadig afhængige af at kunne afrapportere deres CO2-aftryk, så de f.eks. ved hvor meget CO2 en finansiel transaktion udleder, hvor meget CO2 koster det at lagre 1 GB data på ét år, eller hvor meget CO2 skal der til for at producere en cykel.
De store cloududbydere leverer oversigter over CO2-udledningen, men disse er ikke relateret til en bestemt forretningsfunktion, proces eller produktionsserie.
Konsolidering, analyse og KPI’er er vejen frem
Administrative systemer, der styrer forskellige processer såsom produktion, indkøb, sourcing, logistik og ERP-systemer, indeholder værdifulde data.
Administrativ data samt tekniske data fra måle-, monitorerings- og styringssystemer giver en særdeles brugbar indsigt i effektiviteten af en virksomhed eller en produktionsproces, så det bliver muligt at foretage ændringer, som leder til en reduktion af energiforbruget.
Ved at se nærmere på elementer, omstændigheder og konfigurationer i alle processer – evt. ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring – bliver det lettere at kortlægge, hvordan den optimale og mest energieffektive proces skal se ud.
Hvis vi skal have nogle forhåbninger om at vende udviklingen og for alvor reducere virksomheders klimaaftryk, er det nødvendigt at implementere måling og analyse af energiforbrug, miljøparametre og KPI’er for processer, som leder til et mindre CO2-aftryk.
Succesfuld energistyring kræver en grundig forståelse af forretningsprocesser og de applikationer samt den infrastruktur, der bruges i virksomheder.
Det kan være omfattende og svært at håndtere, og derfor skal virksomheder være bedre til at definere klare mål for energiindsatsen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
