Artikel top billede

Film: Da nørderne snørede Wall Street

Reddit-brugere gik i 2021 til modangreb i slaget om GameStop-aktien. Amatørerne købte GameStop-aktier i stor stil og efterlod aktiehandlerne på Wall Street med en lang næse.

Omkring nytår 2020 gik det brat ned ad bakke for butikskæden GameStop. Wall Street-spekulanter vejrede hurtige penge, men sådan skulle det ikke gå. Amatørspekulanterne slog nemlig igen – og blev millionærer.

Historien er for god til at lade ligge, så selvfølgelig får vi sagen på film i form af komediedramaet ”Dumb Money”. Omdrejningspunktet er de brugere på platformen Reddit, der stak en kæp i Wall Streets lykkehjul.

Butikskæden GameStop solgte især brugte og fysiske computerspil, der må betegnes som en varegruppe med en fremtid så sikker som en isternings karriere i Helvede. Og blandt andet i Danmark lukkede EB Games-butikkerne, ejet af GameStop, på stribe.

Men inden GameStop lukkede og slukkede, brød oprøret ud på Reddit. For blandt diskussionsplatformens hundredtusindvis af undergrupper er der også ganske mange, der interesserer sig for børshandel – og Reddit-folket vidste, at børshajerne lugtede blod. Ved at shorte GameStop-aktien var der guld for enden af regnbuen.

Shorting betyder, at man låner aktierne og omgående sælger dem til aktuel kurs. Tager aktien et dyk, kan investoren tilbagekøbe og score differencen. En sikker hjemtagning, især når man ikke er tvunget til at tilbagekøbe, hvis firmaet bag aktien går rabundus.

Den plan ville Reddit-brugerne ikke finde sig i og satte gang i et globalt opkøb.

I løbet af januar 2021 steg GameStop-aktien fra cirka 20 dollar til 483 dollar. Slukørede gik finans-mogulerne på Wall Street glip af en hurtig gevinst.

Hæren af harme internetkrigere blev derimod belønnet med millioner på kistebunden.

Titel: Dumb Money

Premiere: 21. september




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere