Der er kun ét emne, som vi bør diskutere, når det kommer til brug af kunstig intelligens i Danmark

Klumme: Der er brug for at afmystificere og fokusere debatten om kunstig intelligens i Danmark og det er nu, det gælder. Usikkerheden får offentlige og private virksomheder til at tøve og gå glip af de fordele som ligger for fødderne af dem.

Artikel top billede

(Foto: Google DeepMind / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Det eneste emne vi bør debattere er den subjektive manipulation, som sprogmodeller kan forårsage uden vi lægger mærke til.

Men lad os først besøge et par af de emner, som vi ikke burde bruge tid på.

Vi ved allerede, at vi ikke må sende personfølsomme oplysninger ud af EU.

Vi må heller ikke sende dem til en virksomhed, som ikke lever op til visse krav, eller som vi ikke har en databehandlingsaftale med.

Det behøver vi ikke debattere. Vi kan nøjes med at konstatere, at de samme principper gælder ethvert system og selvfølgelig også sprogmodeller såsom OpenAI GPT.

Så hvis en virksomhed kan gemme sine data i Microsoft Azure så kan de per definition også bruge Microsoft’s Azure OpenAI-service.

Det samme gælder debatten om apps, for eksempel, da mange virksomheder var hurtige til at blokere kinesiske DeepSeek.

Vi ved allerede at vi ikke må sende vores data til tilfældige apps vi ikke kender til. Vi sender jo heller ikke personfølsomme oplysninger til en privat Gmail, (vel?).

Der er intet nyt under solen her, vi skal bare følge de samme princippet som vi allerede kender.

Det vi skal debattere er de fordomme som vi arver fra sprogmodellerne. Hvis en sprogmodel bidrager til at prioritere sager hos en kommune, så vil denne prioritet være påvirket af sprogmodellens fordomme.

For eksempel var det en medvirkende faktor i 2012 da en indisk familie i Norge fik tvangsfjernet deres børn, at de håndfodrede deres børn.

Måske ville en norsk sprogmodel være enig i at dette er et problem, men en indisk sprogmodel ville ikke se noget problem med det.

Derfor skal vi være bevidste om de fordomme som er indbygget i sprogmodellerne.

Hvordan vil sprogmodellernes beslutninger ubemærket påvirke offentlig forvaltning over tid? Hvad sker der når amerikanerne justerer sprogmodellerne løbende år efter år uden at fortælle os om det?

Det vil påvirke den offentlige forvaltning, uden vi lægger mærke til det. Det bør vi have en debat om.

Efter min mening er den mest oplagte løsning at have så lidt fordomme som muligt. Det forudsætter også at vi tillader sprogmodeller uden censur for fordomme er en nødvendig delkomponent af censur.

Krav om sikkerhedsforanstaltninger i sprogmodeller forværrer problemet og vi skal lægge dette ansvar over på applikationerne i stedet for sprogmodellerne.

I takt med at reglerne for sprogmodeller formes er det vigtigt at folk forstår de forskellige modsatrettede behov, der spiller ind.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen