Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Greetings fra Texas. Lidt højere temperaturer end i Danmark.
Meget, meget mindre regn.
Fun fact: Der bor flere meget rige i Texas end i Silicon Valley, hvor der nok bor en del ekstremt rige, men også en hel masse, der bestemt ikke er det.
I dag skal det handle om Texas, USA og Big Tech, derefter om den skønne kombo af Nets og A/S Storebæltsforbindelsen (I love it) og til sidst tre hurtige om AI.
Her i Dripping Springs udenfor Austin er James og familien omgivet af VIRKELIGT rige mennesker, der kan lede tanken hen på TV-serien Dallas med JR, Sue Ellen og alle de andre: Det er ofte gamle penge, der er gået i arv, og hvor arvingerne så finder på noget lidt mere moderne end f.eks. at lave ting i metal til olieindustrien, og tjener endnu flere penge.
En af naboerne har f.eks. fundet på at konvertere børne-cykler (af den mere solide art) til el-cykler, udstyret med en batteripakke, der er designet af en af hans venner fra Tesla. Max hastighed er 90 miles i timen. Han er selv kommet galt afsted med høj hastighed nogle gange. Han sælger virkeligt mange af dem.
De køber typisk en grund på 17-20 hektar og bygger et hus på 600-1000 kvm., og anlægger en sø og hvad man ellers gør på sådanne steder. Det er lige til at lave en realityserie af. Maslows behovspyramide får nogle ekstra lag foroven og begrebet “first-world problem” er slet ikke nok.
Hvilket fik vores fælles ven Cary Millsap, der besøgte os lørdag til søndag, til at give os følgende definition:
“Problem (substantiv): Den opfattede forskel mellem forventning og virkelighed.”
Konen med de 78 æg
I ved garanteret selv, hvordan det er med kommunikation i forholdet: James’ hustru bestilte tre bakker æg (med 12 i hver) via Instacart (Amazon for mad) og modtog ved en fejl tre bakker med 18 æg i hver. Heldigvis havde James og jeg været i Costco og købt en bakke med 24 æg samme dag. Så nu havde vi 78 æg i køleskabet.
James og jeg bruger otte af dem (tilsammen!) hver morgen til scrambled eggs, så vi gør, hvad vi kan. Men der er stadig en del æg tilbage. Alt er bare større i Texas.
Der kommer selvfølgelig mange papkasser fra Amazon Prime hver dag til James’ hus, og nogle få af dem er faktisk bestilt af andre end mig.
Jeg tilbød så at hjælpe med at skære det i stykker, så det kunne pakkes bedre i skraldespanden, og da jeg spurgte, om de havde en hobbykniv (“box cutter"), præsenterede James en MOTORDREVET hobbykniv! Det var helt fantastisk. En motorsav for pap! I kan se den HER.
Torsdag eftermiddag havde vi pludselig intet internet - Starlink var bare nede, og det viste sig at skyldes en kæmpestor belastening af systemet, da en masse mobiltelefoner pludselig skulle bruge servicen. Starlink har lavet en aftale med T-mobile om, at deres brugere kan gå på sattelitter, hvis der ikke er sendemaster i nærheden.
Ret fantastisk service med nogle børnesygdomme. Vi brugte ventetiden til at læse nogle af de mange AI Deep Research-ting vi har fået lavet i løbet af ugen.
Interview = Eksamen, hvis du vil have et tech-job
Hvis man vil arbejde hos Microsoft, Google, Amazon eller lign. herovre skal man igennem et “interview”, som reelt er en otte timer lang, meget krævende eksamen i adskillige discipliner. Det er blevet standard herovre.
En fast del i interviews vedr. IT-relaterede jobs er f.eks. “The Coding Interview”, hvor man skal løse rigtige problemer på 20 minutter (dvs. kode), mens interviewerne ser på og stiller opklarende spørgsmål til ens kode.
Hvis man vil arbejde hos Facebook skal man f.eks. igennem et Machine Learning-interview, hvor man virkelig skal kunne sin teknik og teoretiske viden.
Der er logisk nok et kæmpe marked herovre for bøger, der hjælper én med at preppe til disse interviews, ofte skrevet af folk, der har gennemført masser af interviews med ansøgere hos Google og lignende. Jeg er glad for, at jeg ikke skal “preppe” til et interview indenfor AI, f.eks. Der forventes meget høje niveauer.
Jeg havde selv fornøjelsen af at prøve et par af disse interviews for en del år siden, og det er ret vildt, hvad de forventer. Og hvis man ikke godkendes af alle i gruppen bagefter, så kommer man bare ikke ind. I sjældne tilfælde får man tilbuddet om endnu et interview, hvis , nogle var i tvivl under diskussionen.
Men når man så endelig er blevet ansat skal man for alvor til at lære, for kollegerne vil gerne starte med at luge unoderne ud af folk, og det kan f.eks. betyde, at alle deres fordomme a la “Det haaar vi prøvet”, “Sådan har man altid gjort”, osv. skal væk, så de kan tænke klart, forstå nye tankegange og teamets måde at tænke/arbejde på. Men man belønnes samtidig så rigeligt i sine årlige reviews, hvis man kan bringe noget nyt og smart til bordet.
Derfor ender de med bedre teams end vi gør. Også, når det drejer sig om virkeligt, virkeligt store IT-projekter på planetært niveau, der faktisk lykkes og skaber nogle helt nye muligheder. Check f.eks. hvad Spanner og Xanadu rent faktisk kan. Det har ikke været nemt at lave.
Det er som at høre Master Yoda sige “You must now unlearn what you have learned”. Man begynder først for alvor at lave rigtigt anstrengende ting, og dygtiggøre sig til det krævede niveau, når man skal prøve at komme på omgangshøjde med dem, der allerede er i teamet.
Det føltes faktisk også lidt derhenad', da jeg efter seks år i folkeskolen i Albertslum kom til Bordings Friskole i København, hvor mine klassekammerater havde lært SÅ meget mere i de seks foregående år. Mand, jeg var foran i de fleste fag før jeg skiftede, og virkelig bagefter i alle fag efter.
Min mor sagde, at hun aldrig før havde set mig knokle så meget med lektierne. Sådan er det også de første 6-12 måneder i et job hos de tunge tech-bikse her.
Sprogtip: Ordet “moat” (voldgrav) bruges meget for tiden indenfor tech herovre. “Scale itself is becoming a moat”. Det er en voldgrav rundt om en biks, så konkurrenter har svært ved at konkurrere, altså en konkurrencefordel. Men hvorfor dog ikke kalde det en voldgrav - det ord bruges også alt for lidt.
Nej-fejls-kultur
I mellemtiden kan jeg forstå, at Nets igen fik problemer med sin Single-Point-Of-Failure IT-strategi. Én mainframe er ikke min definition af high availability (HA), men mainframes ER jo også dyre. Hvis en Boeing 747 kan ødelægge alle ens mainframes (eller datacentre) med ét styrt, så har man ikke HA, som vi sagde engang.
Oven i den flotte præstation så vi et FREMRAGENDE eksempel hos A/S Storebæltsforbindelsen, eller hvad de nu hedder i denne uge) på hele vores nationale, kugleskøre, bureaukratiske, langsomme og ubrugelige multi-lags-organisations-pjat, syltet ind i Governance og hvad har vi, hvor ingen tør tage en beslutning og deres mange-hovedede kommunikationsafdeling sætter en ære i ikke at kommunikere.
Mindede mig om Peter Vest, da han sang: “Ikke tale - bare snakke, som vi gør det vest for Valby Bakke.”
De må have lavet processer, procedurer, ISO, Governance og andet godt til et punkt, hvor ingen kan agere uden at have holdt et møde i plenum med alle, og hvor beslutningsreferatet kun indeholder en dato og en deltagerliste.
I en situation, hvor folk reelt sidder fast og ikke kan komme gennem bommene, er der følgende muligheder (aka: Er I mænd eller mus?):
- Gør intet.
- Hæv bommene, stil jer ud og vink til kunderne, sig undskyld (eller “Beklager”) og gør det til en fed, fed nyhed på alle medier, at man indtil videre kan køre gratis igennem.
Det har nærmest altid været sådan i det offentlige (“Stå Aldrig Til Søs”, osv.), men nu virker det nærmest som om alle private og halv-offentlige virksomheder er blevet eksproprieret af staten.
“I Staten har vi for længst uddelegeret ansvar. Faktisk har vi uddelegeret det så meget, at alle har 1% ansvar”, som den gamle joke lyder blandt journalister.
Og det fedeste ved altid at starte med at sige nej? Hvis presset vokser, kan man jo bare ændre det til et ja.
Så Storebælt har Gud Hjælpe Mig nu lavet en ny regel (i hast, men den skal selvfølgelig diskuteres i timevis i alle lag af organisationen, og der skal skrives et jubel-indslag på deres Intranet): Hvis der er 15 minutters ventetid eller mere og betalingssystemer er nede - så åbner de bommene…
Men lur mig, om de ikke næste gang vil sige, at betalingssystemerne teknisk set ikke var nede, for der var jo mulighed for at betale med andre typer kort, ventetiden var kun 14 minutter og 50 sekunder… eller hvad de nu kan finde på af pjank og pjat. Frihed gennem flere regler, tøhø.
Tip: Det er formentlig altid en god idé at konkludere, at man ikke bør arbejde for en virksomhed, der ikke engang kan gøre det rigtige i en så simpel situation.
Jeg er ved at pakke, så I må vente med at høre om sølvpapir, der ikke kan gå i stykker og en børste til majskolber næste gang.
AI, Ai, ai
Tre hurtige:
En tidligere medarbejder hos OpenAI har skrevet et virkeligt godt blogindlæg om at arbejde i biksen, der er gået viralt herovre. Computerworld bragte en god artikel om det, men bag betalingsvæg.
GPT5 forventes nu at blive frigivet 5. august i år.
Jeg testede ChatGPT’s AVA (Advanced Voice Assistant) i deres app mht. simultantolkning: James hustru talte polsk, jeg dansk og James engelsk/amerikansk. Det klarede den fint med en instruktion (som jeg fik ChatGPT til at skrive for mig) om, hvad den skulle gøre.
Det var dét! Næste fredag bliver der lidt mere nørd og lidt mindre (men ikke MEGET mindre) USA og Tech. I mellemtiden hører jeg meget gerne fra jer om konkrete erfaringer med at bruge Apple Earpods 2 som høreapparat.
Nogle af gutterne er kommet i den alder, og de roser dem. Men vi har jo tilfældigvis verdens bedste høreapparater i Danmark, så hvem ved? God weekend!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.