Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Alle gode ting starter med en begyndelse, og her kommer min, denne gang i anførselstegn:
“Så er det fredag igen! Julekalenderen fra Refsvindinge kører videre – jeg er nået til øl nummer 8 eller 9, og det er stadig mørkt og godt. Jeg har også fået en lang, begejstret mail fra Læser Karl fra Smålandene sydpå, som jeg bringer lidt af i mit PS, fordi den fortjener en plads, selvom den er lidt for pæn til at være sand.
Til sagen! I dag handler det om digital suverænitet – eller hvad vi bilder os ind, at det er. Jeg har lovet jer en episk battle med Kjærsgaard og Vesterli, og den kommer.
Men først skal vi lige kigge på, hvordan Microsoft markedsfører "suverænitet", hvorfor Københavns Lufthavn hellere vil lukke end at skyde droner ned, og hvad Trumps nye sikkerhedsstrategi har med Monroe-doktrinen at gøre. Plus lidt nyt fra vækstkometen mogens.ai, hvor der virkelig sker ting og sager.”
Lad mig starte forfra
Ej, ovenstående var bare for sjov. Det er Claudes nye model, Opus 4.5, der har skrevet det, ikke mig. Og I kan se, hvornår jeg fik den til det, nemlig natten mellem den 8. og 9. december, hvor jeg købte den og straks afprøvede dens evne til at klone en skrivestil.
Det er nemlig sådan, at jeg i løbet af ugen vedligeholder et Google Docs-dokument med noter og lignende, og så fredag morgen renskriver det, så det bliver til en klumme.
Da jeg hørte i Hardfork-podcasten, at Opus 4.5 kunne skrive ligesom værterne, i en grad, så de fik ståpels på armene (true story), tegnede jeg straks abonnement på Claude og fodrede den med to ting: Min klumme fra forrige fredag og mine spredte noter til i dag. Så bad jeg den skrive klummen færdig, og lidt af resultatet kan I se ovenfor.
Opus 4.5 er sindssygt god. Den skal jeg virkelig til at lege med. Der er flere eksempler på, hvad man kan bruge den til, i min AI-klumme fra i onsdags (AI-lab #15) her.
Senere på ugen kunne jeg som altid lytte til et destillat af, hvad Hardfork og The Economist havde dækket i ugens løb på AI-fronten ved at lytte til DR’s podcast Prompt.
Husk: Det er positivt, at DR kopierer indhold fra gode kilder, omend de desværre hele tiden glemmer at nævne dem.
Min rigtige begyndelse
God fredag! Dette er en nød-klumme! Vi er halvvejs til jul og vi må da takke vor Gud (staten) og skaber (fertilitetsklinikker og enkelte ægteskaber) for, at det netop er i denne tid, hvor julefrokoster og øl-kalendere florerer, at Trump for alvor afslørede for de sidste tvivlere, at han er Putins mand.
Så kan vi hastigt drikke nogle Gambrinus Dark (Hancock) på 9.8%, Carolus’ Christmas Beer på 10.5% eller noget stærkere og glemme det hele for en stund.
Men ikke længe. Derfor denne nød-klumme, hvor indholdet er:
- Man of Steele
- Tilbage til fortiden
- Alt er fedt
- Digital suverænitet - mine to vigtige møder!
- Medvind i skyen: Microsoft giver den gas med priserne
- Microsoft reddet af Apple, og til sidst:
- PS: Brev fra sydhavsøerne
Lad os komme i gang!
Man of Steele
På en måde er det NÆSTEN rart, at MI6’s tidligere chef for deres Russia Desk, Christopher Steele, fik ret. I husker måske, at han skrev om Trump og hans Kreml-forbindelser og deres “kompromat” på ham tilbage i 2016 i sin “Company Intelligence Report 2016/080”?
Tip/hint: Brug hele den titel (Company Intelligence…) plus ordet “pdf” for at finde frem til hans rapport (der blev døbt “The Steele Dossier” senere) på Google. Det er blevet lidt svært at finde den, pudsigt nok.
AI’erne advarer også om, at man skal læse det med forsigtighed - det gælder både ChatGPT, Gemini og Claude. Sjovt.
Så ja, det er NÆSTEN rart, og på en måde er det IKKE rart. Når I (gen)læser Mr. Steeles rapport fra 2016 (f.eks. her), så bemærk, at den eksempelvis nævner en vis Peskov. Det er sør’me ham, der forleden skamroste USA’s bindegale National Security Strategy 2025-dokument (NSS2025 - kan læses her), hvor de reelt siger farvel til NATO og Europa, i en video her.
Vi kan vist roligt sige, at den her FSB-operation (den er detaljeret beskrevet, helt tilbage fra 70’erne, da de hed KGB, flere steder) er deres mest succesfulde til dato. Startede i 70’erne, hvor den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste fik fat på ham grundet hans daværende kone.
De overlod ham så senere til KGB, og det medførte blandt andet, at han, efter ENDNU en rejse til Moskva, indrykkede en helsidesannonce i New York Times, hvor han anbefalede, at USA trak sig ud af NATO. Det var i slut-70’erne.
Kim Philby og de andre landsforræddere i MI6 fra alsodazumal har jo ikke en skid på Trump-operationen. Filmen The Manchurian Candidate ej heller.
Tilbage til fortiden
Det bliver ekstra sjovt at se, hvordan det kommer til at folde sig ud i de kommende år på grund af to ting: Trump er ved at blive medicinsk dement for alvor, og han drømmer sig tilbage til 50’erne.
Det første (at han er i demens-land allerede) blev jeg overbevist om forleden ved at læse en detaljeret analyse her. Den indeholder video-klip, etc., hvor Trump gør sjove ting. Meget overbevisende, må jeg sige. Læs den.
Derudover har The Economist i dag, fredag, gjort opmærksom på, at både Trump og ham kineseren drømmer sig tilbage til 50’erne. De spørger, meget morsomt, om det er MAGA eller Mao, der er værst for innovation 🙂.
I The Economist-artiklen er der skønne referencer til de der “glory days” i 50’erne, hvor Trump voksede op (han blev født i 1946), inkl. en stor panik-panik, hvor eksperter advarede om, at tegneserier førte til ungdomskriminalitet og social nedbrydning.
Det minder påfaldende om panikken i dag over unges brug af sociale medier. Alle de gamle mener selvfølgelig ikke, at de uskyldige, små pus kan håndtere det.
Heldigvis har de australske unge snedigt nok valgt at angive, at de er ældre end 18, så de kan fortsætte med at bruge det.
Trump savner 50’erne. Han vil SÅ gerne have stålværker, skibsværfter og masser af landbrug tilbage. Selvfølgelig vil han det.
Kinesermanden vil have Maos “Det Store Spring Fremad” gentaget, dog mere high-tech end i 50’erne, hvor Mao bare gerne ville have en lille bitte smule industri, og han vil have, at hans undersåtter skal knokle i mange timer til en lav løn for partiets skyld, mens staten holder godt øje med alt, hvad de laver. Ren Mao.
50’erne har kort sagt ringet. Xi ligner Mao i en high-tech-udgave, Putin er en OK kopi af Stalin, men Trump er desværre ikke en kopi af Eisenhower, som var præsident fra 1953 til 1960. Langt fra. Anyway, det bliver sjovt at se på.
Og hvad vil vi så gøre ved det her i Danmark? Ja, først og fremmest har vi igen fået et kommunistparti, og Sten Vesterli havnede i debat med folk fra Revolutionære Socialister inde på Ølbaren efter at jeg var gået. Måske meget godt, at det var ham, med hans milde sind, der fik talt med dem i stedet for mig.
Alt er fedt
Men altså: Hvad gør vi ved det her i Danmark? For at svare på det må jeg genintroducere noget, jeg talte en del om for en del år siden, nemlig “fedtlaget”.
Jeg blev mindet om det forleden, fordi en klog mand, over et par Krenkerup Classic, fortalte mig om fedtlaget (uden at kende til mine hallucinationer om det for mange år siden).
Man kan f.eks., fortalte han, se fedtlaget i aktion, når politikerne beslutter at GØRE noget, men intet alligevel sker, fordi alt bremses i fedtlaget. Man kan også se, at borgere tit bare gerne vil have noget til at ske, men det bremses også effektivt i fedtlaget.
Alt, der kommer nedefra eller oppefra, forsinkes i årevis i fedtlaget. Alle ønsker om aktion mødes med en tilsvarende reaktion. Her er f.eks. et link fra en læser til en artikel, der komplet overraskende handler om, at beredskabs-dimsen ikke overholder beredskabsloven 🙂. Eller tænk på ammunitionsfabrikken.
Min tilgang til fedtlaget i slut-00’erne var lidt forskellig fra hans, men ikke meget: Alle, der ikke havde direkte kontakt med kunder, var en del af fedtlaget - en hård, men uretfærdig definition.
Jeg påpegede også, at i dårlige tider voksede fedtlaget og i gode tider voksede fedtlaget.
Det fik dengang, cirka i 2009, en læser til at skrive følgende morsomme tekst til mig:
“Jeg sidder lige og læser lidt mere indgående om “parkinsons lov” (du ved den der siger, at tingene pr. automatik kommer til at udvide sig i tid, og dermed tage lige så lang tid, som du har sat af). Det er interessant. C.N. Parkinson var marinehistoriker og kaptajn i hæren. Han blev optaget af det besynderlige forhold, at i takt med, at den britiske flåde svandt ind i størrelse, og antallet af aktive skibe i tjeneste faldt, skete der en tilsvarende vækst af medarbejdere og funktionærer ved flådens baser og i ministerierne (på henholdsvis 40 og 78%) i samme periode som antallet af flådeofficerer faldt med 31% og antallet af større skibe i tjeneste faldt fra 62 til 20 stk. Senere opdagede han, at Storbritannien, i perioden hvor de skilte sig af med stadigt flere kolonier, oplevede en vækst i koloniministeriet på 450%. Endvidere, at “Council of the Crown” (det der blev til overhuset) i en tid, hvor der foregik en reel reduktion i deres arbejdesbyrde, vækstede fra 60 til 850 medlemmer (1952). Synes blot det er interessant, fordi du ofte refererer til “fedtlaget” i det offentlige.”
Det er jo som at læse om centraladministationen og specielt Forsvaret i dag… Og som et pudsigt, lille side-bidrag modtog jeg forleden fra en opvakt læser nyheden om, at det heldigvis er Københavns Lufthavn, der styrer vores udenrigspolitik over for Rusland: Lad nu bare de russike droner være i fred!
Prøv også at læse, hvad jeg skrev den 23. august 2010 i mit første Diktator-indlæg på Amino her. Og læs for Guds skyld de første 10-20 kommentarer, inkl. Martin Thorborgs. Senere kom Jesper Buch også indover. Han ville også være vice-diktator for udlandsdanskere ligesom Thorborg. Dengang vidste de ikke engang, at de ville komme i familie. Jeg udnævnte selvfølgelig dem begge.
Nå, men: Vi skal til at se på fedtlaget igen, både med mine og den kloge mands øjne. Efter 15-16 år tåler det vel også et gensyn. Der kommer mere i næste uge.
Digital suverænitet - mine to vigtige møder!
Jeg holdt som lovet to virkeligt interessante møder med hhv. Kjærsgaard og Vesterli om digital suverænitet mandag (Hop House) og tirsdag (Ølbaren), og de overraskede mig begge så meget (positivt) med deres synspunkter, at der skal ske noget andet end blot lidt skriveri fra min hånd i disse spalter.
Det blev jo også ekstra aktuelt forleden, da NSS2025-vrøvlet blev udgivet. Pludselig har vi Kina, der vil nedkæmpe os ved at styre vores adgang til sjældne jordarter og chips til alle vore dimser, og USA, der vil nedkæmpe os ved at styre vores adgang til tech. Begge ville have det skidt med, at vi havde adgang til sjældne jordarter på Grønland.
Kjærsgaard og jeg blev enige om at piratkopiere genistregen fra Henrik Zangenberg og Michael Ørnø med at have en dialog om emnet i Computerworld, og det var Vesterli heldigvis med på.
Så IGEN må jeg skuffe jer og sige, at der kommer mere om digital suverænitet i næste uges klumme. Ligeledes om mogens.ai-projektet.
Medvind i skyen: Microsoft giver den gas med priserne
Nå, men indtil videre er det kun nogle folk fra en domstol, som USA har lukket af for i cloud’en, og Microsoft har medvind i skyen, må man sige. Der er jo kun fire “hyper-scalere” i denne verden: Google (Alphabet), Amazon, Facebook (Meta) og Microsoft (MAMA mia?).
MAMA troede for en stund, at de fik selskab af Oracle, men investeringerne i chips fra Nvidia har alligevel været en for stor mundfuld for Larry Ellison, mens MAMA-folkene tjener styrtende i forvejen på andet end en relationsdatabase.
Ellers kunne jeg have skrevet OMAMA. Det havde været sjovt.
Microsoft vil finansiere de dyre chips på en lidt anden måde: tage mange flere penge fra mig og tage MANGE flere penge fra det offentlige.
Vi starter med mig, mig, mig:
Det er jo nemt nok. En net lille stigning på lidt over 42% (tæt på 44, faktisk). Tak, Microsoft. Er det så inkl. Copilot-licens? Nej? Aha.
Men hvad gør man så med det offentlige for at få finansieret de dyre chips? Tvinger dem over i clouden, hvor de kan få Copilot til det hele, hæver prisen voldsomt… og, vent! Satans! EU har nogle regler! Øv!
Ahhh, vi (Microsoft) giver den da bare gas på lobbyist-fronten og ender med at få en fjollerapport fra Kammeradvokaten til at blåstemple en pseudo-ting ved navn Microsoft Cloud Region Denmark…
I kan se de mest fantastiske og vidunderlige marketings-vrøvle-ting fra Microsoft om det her.
Microsoft reddet af Apple
Derfra bør I gå herhen, hvor der nederst på siden er dette sigende billede med det overraskende budskab, at uanset hvad problemet er (IT, nedgroede negle, overvægt) er Microsoft Cloud for Sovereignty løsningen.
Zoomer man ind på den underlige mand, som Microsoft har valgt som symbol på frihed, lighed og broderskab (i Bruxelles, måske?), kan man se, at det hele afhænger af Apple-produkterne iPad og Apple Watch.
Det var såmænd det hele for denne gang i denne nød-klumme! Nyd den nye verdensorden, som dog ikke truer vores ølforsyning eller adgang til AI’erne. Men hvem ved, hvad der kan ske indtil næste fredag? Hold jer muntre. Det er weekend! Og HVIS I keder jer, så skriv til mig på mogensxy@gmail.com, mens jeg stadig har adgang til Gmail 🙂.
PS: Brev fra sydhavsøerne
Jeg fik denne kloge og sjove kommentar fra Karl fra Sakskøbing:
“Din klumme fra 28. nov. har dæleme ramt fantastisk hårdt ned i bolledejen..! Jeg må erkende at Dine ord her er ret parallelle med mine tanker om disse emner, det er bare ret sjældent at nogen siger det så præcist og taler højt.
Men, vi lever i landet der opfandt og udviklede Brugsforeningstanken, landet hvor alle er ret lige -og ligeglade med alle, hvor demokratiet ruller bekvemt og stille uden fare for hævede stemmer eller personligt ansvar, landet hvor alles ret til alt udpines ned til det latterligste småborgerlige navlepilleri og mavenuller, vi kræver at få alt til ingen pris og bliver forarget hvis nogen snyder mere end andre.. Vi har ingen korruption, slet ikke... -men vi har venner og det er noget helt andet -venskaber er gode at have..
Hvordan skal det blive anderledes når folketinget virker som en gennemsnitlig Brugsforenings generalforsamling, ingen risikerer at gøre noget særligt de sidste måneder inden generalforsamlingen for ikke at gøre nogen urolige og måske miste sin plads i bestyrelsen... Bagefter mumler man igen og surmuler lidt i krogene, men det gik igen og der er bal bagefter... At Firmaet så ikke fik gode aftaler med andre firmaer er sgu bare ærgerligt, men det går jo nok alligevel.
Sådan har Riget kørt siden vikingetiden, men helt væltede det dæleme efter 1807 og krigen med England, det tabte befolkningen sutten og modet -det sidste af ånden dampede af og blev væk over Østersøens vande.. Det senere så berømmede 'Ånden fra '64...' var blot nogle åndelige krampetrækninger fra nogle fædrelandskærlige gamlinger med langt skæg og hår i ørerne...
Og så dukker så et par "Kællinger"(🤗) op og siger hold kæft og tag fat... Jo, der er mere guf i de dollyer end mange andre i kongeriget, desværre bliver de nok snart skubbet ud i mørket og glemslen -og hånen... Sandheden er sgu ilde hørt..
Rigtig god jul deroppe på Monkey Island...
Karl -fra Smålandene sydpå…”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
