– Vi stjæler ikke hinandens medarbejdere i denne del af landet.
Det var angiveligt beskeden til en jobansøger, der blev afvist ved en jobsamtale hos softwarefirmaet CIM Gruppen.
For ikke at afskære sig fra fremtidige jobmuligheder ønsker jobansøgeren – NN – ikke sit navn frem. Navnet er redaktionen bekendt.
Ikke i tvivl
NN har stødt hovedet imod en mur af aftaler mellem arbejdsgivere – de såkaldte jobkartelaftaler, mener han.
– Jeg kan selvfølgelig ikke bevise det sort på hvidt, for det kan man jo ikke, når aftalerne er hemmelige og måske mundtlige, men det kan jo ikke forstås på andre måder, siger han.
NN kom fra et job hos Kk-electronic i Herning, der blandt andet producerer elektronikkomponenter til vindmøller.
– Jeg havde ikke skrevet Kk-electronic på mit CV, da jeg kun havde været ansat i kort tid. Men under jobsamtalen talte vi om, hvor jeg arbejdede nu. Og så stoppede samtalen med det samme, siger han.
Andre afdelinger
NN forklarer, at han ikke passede ind i den oprindelige stilling, som var opslået hos hostingfirmaet Struer Net, der også ejes af CIM Gruppen.
Men firmaet fandt hurtigt ud af, at han kunne bruges i andre afdelinger af CIM Gruppen, hvorfor lederen af CIM Electronics, blev hentet ind i lokalet til samtalen.
Men samtalen endte altså brat, da lederen under ansættelsessamtalen hørte navnet Kk-electronic.
Direktør Henning Vestergaard fra CIM Gruppen har talt med den pågældende leder, der er partner i selskabet.
– Vi erindrer ikke at have afvist kvalificerede ansøgere med den forklaring jobansøgeren giver, siger han.
Direktøren vil imidlertid ikke afvise, at firmaet indgår i jobkarteller.
- Har I aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere?
- Det kan jeg ikke afvise, siger Henning Vestergaard.
- Det er et ja/nej-spørgsmål. Har I eller har I ikke denne type aftaler?
– Det skal jeg ikke kunne svare på, siger han.
Omvendt afviser Kk-electronic, at firmaet skulle have nogen aftaler.
– Mig bekendt har vi ikke den type aftaler, siger marketingchef Erik Gammegaard fra Kk-electronic.
Sådan ser billedet ud
Sagen illustrerer det problem, fagforeningerne står med til hverdag.
– Det er præcis det billede, vi ser. Medarbejdere bliver afvist, når snakken falder på tidligere arbejdsgivere. Men det er umuligt direkte at dokumentere, at der er indgået aftaler, siger Carlo Søndergård, der er faglig chef hos HK/Privat.
– Derfor skal ministeren gå ind og forbyde aftalerne, så al den usikkerhed ophører, siger han.
Det lader imidlertid ikke til, at regeringen tager initiativ til et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil afvente en højesteretsdom mellem Neoprocess og WM-data, der først forventes afsluttet om op til to år.
Retssagen handler om, at NeoProcess er blevet dømt til at betale 500.000 kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.
I stedet vil Socialdemokratiet allerede i efteråret fremlægge et beslutningsforslag i folketinget om at forbyde de hemmelige kartelaftaler ved lov.
Vækstfond vil undersøge
Vækstfonden er aktionær i Struer Net, der igennem CIM Gruppen mistænkes for at have aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Nu vil fonden undersøge forholdene i firmaet. Og kommer det til fondens kendskab, at der foreligger jobkartelaftaler, vil fonden bede firmaet om at ophæve aftalerne øjeblikkeligt.
– Vi afslutter samarbejdet med den pågældende virksomhed, hvis det kommer til vores kendskab at de har jobkartelaftaler, siger investeringschef Ulrik Ankerstjerne fra Vækstfonden.
Han forklarer, at som offentlig instans følger visse etiske forpligtelser med.
– Vi laver altid en helhedsvurdering af de virksomheder, vi går ind i. Herunder en etisk vurdering. For eksempel går vi ikke ind i firmaer, der laver pornohjemmesider. På samme måde er jobkarteller uacceptable ud fra et etisk synspunkt, og dem vil vi ikke samarbejde med, siger Ulrik Ankerstjerne.
