Det seneste år har en række mindre virksomheder med software-, tele- eller internetaktiviteter hentet ekstra kapital over Fondsbørsen og dens nye alternative markedsplads, First North.
Af eksempler kan nævnes Cbrain, Notabene, Mondo, Wirtek, SCF Technologies, Deadline Games og Zepto Computers.
Det er en helt ny udvikling herhjemme, at det overhovedet er muligt for små, umodne og højrisikoselskaber at hente kapital via børsmarkedet.
Det er en glædelig udvikling, fordi det tidligere har været vanskeligt for den slags selskaber at hente større millionbeløb i risikovillig kapital uden at skulle afgive hele kontrollen til business angels, venturefonde eller andre superprofessionelle investorer, som tager sig rigeligt godt betalt for at smide kapital ind.
Drives af private investorer
Der er flere grunde til, at der nu er blevet åbnet en ny dør for de meget unge virksomheder, som i flere tilfælde har været på et meget tidligt udviklingsstadie.
For det første drives udviklingen frem af private investorer, som er ekstremt risikovillige, og som går efter at ramme den store guldåre på trods af tårnhøj risiko.
Men kan godt sige, at der er lidt lotto over det. Men danskerne er langt hen ad vejen et lottofolk.
For det andet har internet gjort det meget billigt at blive børsnoteret.
Vi har set eksempler på, at selskaber har nået børsen for under én million kroner. De etablerede bankers investmentbank-afdelinger ved godt, hvad de skal have, og det er ikke billigt.
Derfor er der opstået et alternativ til bankerne, hvor private investorer via finansielle internetsites, især Euroinvestor.dk, får information om kommende nynoteringer, og aktietegning kan også ske via internet blandt andet gennem Capinordics internetværktøj Capitrader.
Indtil videre er Capinordic den eneste bank, som tilbyder denne mulighed. Men det må være et spørgsmål om tid, før andre banker
begynder at tilbyde samme service.
For det tredje er der en stigende erkendelse af, at det at udarbejde et børsprospekt ikke behøver at være den store videnskab.
Børs-prospekter skal indeholde en række oplysninger om produktet, ledelse, økonomiske resultater, strategi, konkurrenceforhold og så videre.
Men de fleste virksomheder, som er bare et minimum professionelle, har allerede den slags oplysninger skrevet ned et eller andet sted.
Materialet skal så suppleres med cirka 50 procent tekst om forbehold, usikkerheder og andre lignende forhold.
Bundlinjen er, at vi står foran en ny guldalder for nye virksomheder, som har en god ide.
Det er ekstremt positivt for underskoven i dansk erhvervsliv. Men det er også klart, at festen kan slutte ligeså hurtigt, som den startede.
Flere af de nye små virksomheder har lukreret på de ekstremt attraktive markedsvilkår og solgt aktier i håbløse projekter til private investorer, som ikke ved, hvad de går ind til.
Andre virksomheder med spændende udviklings-perspektiver har solgt aktier til priser, som er hovedrystende høje.
Derfor er det i høj grad op til Fondsbørsen, børsmyndighederne og andre interessenter at sikre, at dette misbrug ikke fortsætter.
Det vil ødelægge en fantastisk mulighed for, at det danske børsmarked endelig kommer til at fungere efter hensigten: Nemlig som formidler af risikovillig kapital til mindre virksomheder i dansk erhvervsliv.
Morten W. Langer er cand.polit., chefredaktør for og stifter af Ugebrevet for bestyrelser og ekspert i corporate governance.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
