Da universitetsfusionerne strøg hen over landet i januar, betød det, at en række sektorforsknings-institutioner blev indlemmet i de nye storuniversiteter.
Og det stiller de nye universitetsledelser over for lidt af udfordring.
En ny rapport lavet af en arbejdsgruppe på den tidligere Landbohøjskole har netop konkluderet, at forskernes ytringsfrihed risikerer at blive den store taber i fusionen mellem universiteter og sektorforsknings-institutioner.
Ikke god skik
Problemet for universiteterne er, at det på sektorforskningsinstitutionerne ikke er god skik, at forskere går til medierne med særstandpunkter eller blander sig i den offentlige debat.
Dermed ligger der en ledelsesudfordring hos de nye storuniversiteter.
Ledelsen skal håndtere uklarhederne om, i hvilket omfang forskerne har ret (og pligt) til at bidrage til den offentlige debat.
En uklar situation rummer ikke alene farer for, at universitetsansatte forskere kommer på kant med deres ledere, men der er også fare for, at de ansatte pålægger sig selv unødige begrænsninger.
Det er helt afgørende, at der ikke på nogen måde kan sættes spørgsmålstegn ved, om forskerne frit kan bidrage til den offentlige debat.
Alvorligt knæk
Hvis befolkningen får indtryk af, at forskerne i deres ytringer er styret eksempelvis af hensynet til en minister, har universiteternes troværdighed lidt et alvorligt knæk.
Derfor bør universiteternes ledelser ikke alene sikre den formelle frihed for forskerne til at ytre sig.
De bør også aktivt modvirke, at forskerne underkaster sig selvcensur eller nedprioriterer deres indsats i forhold til den offentlige debat.
I praksis har der hidtil været vide rammer for universitetsansatte forskeres ytringsfrihed.
Der har ikke været tradition for, at universiteternes ledelser har blandet sig i forskernes deltagelse i den offentlige debat.
Det har ikke været set som et problem, at forskere gik ud med modstridende synspunkter, så længe de ikke direkte var i modstrid med videnskabelig indsigt.
Tværtimod har man mange steder tilskyndet forskerne til at være med til at synliggøre, hvad der foregår i universitetsforskningen. Universitetsforskernes bidrag til den offentlige debat er vigtig. Det gavner debatten, universiteterne og forskerne.
Det kan skade tilliden
Samtidig står forskerne i den situation, at de skal levere faglig rådgivning til ministre eller andre offentlige myndigheder. Når det sker, vil det nok ikke blive anset for god skik, at forskerne går til offentligheden med særstandpunkter.
Hvis ikke universitetsledelserne er meget bevidste om denne dobbeltrolle, kan Danmark havne i en situation, hvor universiteternes position som myndighedernes faglige rådgiver svækkes.
Eller værre endnu, hvor offentligheden ikke længere kan have tillid til, at universitetsforskere vil ytre sig, hvis de har fagligt baserede indsigter, der strider imod det, deres kolleger siger.
Der er allerede eksempler på, at myndighederne har forlangt, at kritiske sætninger skulle slettes eller omformuleres i videnskabelige redegørelser – og hvor de har fået deres krav igennem.
Afstem forventninger
Der er således behov for en forventningsafstemning fra ledelsens side, ikke kun indadtil over for de ansatte forskere, men også udadtil i forhold til de myndigheder, som efterspørger forskningsfaglig rådgivning.
Der er også behov for at udvikle samarbejdsformer, så forskere, der ser det som deres opgave at være aktive i den offentlige debat, får mulighed for at bidrage til rådgivning af myndighederne, uden at det binder dem til at afstå fra at ytre sig offentligt.
Det kræver klare aftaler mellem institutionen og myndighederne og internt mellem ledelse, fakultet, institut og de medarbejdere, der indgår i myndighedsberedskabet.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Computerworlds holdninger er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
