DVB-H fører standard-krigen for mobil tv

Alt tyder på, at det bliver standarden DVB-H, der kommer til at give mulighed for mobil tv i Danmark i fremtiden. EU truer med at gennemtrumfe en fælles standard, hvis medlemslandene ikke snart finder en løsning.

Det kan godt være, at der findes hele tre teknologiske standarder, der i fremtiden vil kunne give danskerne mobil tv, men den ene, DVB-H, har allerede plantet det ene ben solidt på den øverste skammel.

Det vurderer Knud Erik Skouby, der er professor og direktør for CICT (Center for Information and Communication Technologies) på Danmarks Tekniske Universitet.

"Hvis du spørger mig, så tror jeg, at DVB-H står stærkest," siger han.

CICT tester i øjeblikket DVB-H (Digital Video Broadcasting, Handheld), der er en mobil version af DVB-T, der bruges til digitalt tv.

"På lidt længere sigt vil vi også kigge på, hvad der er styrkerne og svaghederne ved de andre standarder. Grunden til, at vi først kigger på DVB-H er, at vi i projektet samarbejder med Nokia, Motorola og DR, der har kastet sig ind på DVB-H. Og det har EU-kommissionen jo i realiteten også," forklarer Knud Erik Skuby.

EU presser på for fælles standard

I sidste uge meldte EU's kommisær på teleområdet, Viviane Reding, ud, at medlemslandene nu bør ruppe neglende for at findes frem til én fælles standard til mobil tv.

Hvis ikke det snart sker, vil kommisæren selv tage teten og gennemtrumfe en standard.

Viviane Reding hælder selv til DVB-H, men hun erkender at også andre løsninger er i spil.

I Tyskland har Samsung afprøvet DMB-standarden (Digital Media Broadcasting), mens Franskmændene er begyndt at interessere sig for den tredje standard, MediaFlo, en proprietær standard, der er udviklet af Qualcomm.

England har også eksperimenteret med denne standard, men alligevel giver Knud Erik Skouby fra DTU ikke MediaFlo mange chancer.

"Den tror jeg altså ikke har store chancer, folk er simpelthen imod de proprietære standarder."

"Det, der i teorien kan føre til den anden standard, er, hvis der bliver en massiv opslutning blandt store spillere i udlandet om at lave en anden standard. Det er der ikke meget, der tyder på – men man kan heller ikke helt afvise det," siger Knud Erik Skouby.

Politikere skal tage stilling

Uanset hvilket standard, Danmark ender med at satse på, står det dog klart, at der vil skulle etableres et nyt, digitalt sendenet til det mobile tv.

En løsning er, at det bliver en del at det digitale sendenet til det almindelige tv, som man om ikke ret lang tid skal finde en "Gatekeeper" til.

Gatekeeperen vil få til opgave at etablere og drive den infrastruktur, som skal danne rammen om fremtidens digitale tv – og altså måske også det mobile tv.

Mediesekretaritatet under Kulturministeriet arbejder i øjeblikket på en rapport, som skal danne grundlag for politikernes beslutning om, hvem der skal drive det digitale sendenet, og hvordan det skal ske.

I rapporten bringes det blandt andet på bane, at man kunne stille et krav til den kommende Gatekeeper om, at en del af kapaciteten i det digitale sendenet skal anvendes til mobil tv.

DVB-H og "eventuelt" DMB foreslås som mulige standarder i den foreløbige rapport.

Teleselskaber afventer politisk beslutning

Både Telia og Sonofon oplyser, at man i øjeblikket afventer den politiske beslutning om fremtidens Gatekeeper og dennes rolle.

Dog er Telia allerede i gang med at teste DVB-H i blandt andet Danmark, Sverige og Finland.

"Vi tester mest DVB-H, men vi er egentlig ret åbne over for de andre standarder, fordi producenter endnu ikke har valgt side," siger Anders Monrad Rentorff, kommunikationsdirektør i Telia.

Også TDC har testet mulighederne i DVB-H, men teleselskaberne satser i dag alle på at levere mobil tv via 3G-nettet, og indtil videre er dette da også den eneste mulighed for de danske forbrugere.

Annonce

Jyske Bank

AI-udvikler

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Datacenter & Automation

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S