Den sikre vej til at blive en it-taber: Sælg for meget

Klumme: It-virksomhederne kvæles i succes. Taberne i den store it-optur er dem, der sælger for meget og for stort – for tidligt.

Artikel top billede

Det går godt i it-branchen og byggebranchen. De to brancher minder om hinanden og skal passe på ikke at kvæles i succes.

Det går godt i it-branchen og byggebranchen, men det er ikke uden risiko.

De to brancher minder om hinanden.

Begge steder finder man en underskov af små virksomheder og et mindre antal giganter som IBM, CSC, Skanska og NCC.

Byggebranchen står midt i et gigantisk boom, hvor der synes at være et umætteligt behov for håndværkere.

Man spørger sig selv, om der i det hele taget er voksne mænd tilbage i Polen.

Alligevel er det et stort problem for mange af virksomhederne at tjene penge.

Det er der, så vidt jeg kan se, flere grunde til.

For det første er det åbenbart svært at holde fast på de gode håndværkere.

De rykker sig fra den ene virksomhed til den anden, alt efter hvor de kan få den bedste løn.

Samtidig er der mange af de små virksomheder, der bliver større meget hurtigt. Og her går det ofte galt.

It-branchen består også af masser af små og mellemstore virksomheder og en mindre gruppe mastodonter.

Nogle sværger til de store virksomheder og de globale produkter.

"Ingen er nogensinde blevet fyret for at vælge IBM", som man sagde i gamle dage.

Jeg mener ikke, at man altid bør gå efter produktet fra den store verdensomspændende leverandør, eller at man nødvendigvis skal få sit projekt leveret af en af de globale it-giganter som IBM eller CSC.

Innovative softwarefirmaer

Navnlig her i landet findes der en underskov af særdeles innovative softwarefirmaer, der alle er små i en international målestok, men som leverer overbevisende bud på fremtidens it-løsninger.

Den største risiko for disse virksomheder er deres egen succes.

Den dygtige murermester med tre svende skal være varsom med at påtage sig et projekt til 50 millioner kroner.

I dag kan mester styre butikken med en Mayland-kalender og en mobiltelefon fra sin Toyota Hiace.

Men det er slet ikke sikkert, at han kan styre et projekt med 20 svende, masser af underleverandører, rådgivende ingeniører og så videre.

Der er en stor risiko for, at han har undervurderet omkostningerne, hvilket øger risikoen for, at han vinder licitationen, men taber sin virksomhed.

Skal kunne sige nej

På samme måde med de mellemstore succesfulde it-virksomheder, der ikke bare udvikler produkter, men også sælger projekter.

Deres fortsatte succes afhænger af deres evne til at sige nej tak til projekter, der er for store, og deres evne til at opbygge et projektstyringsregime, der med tiden vil sætte dem i stand til at styre de store projekter.

Det sidste tager tid, og det er ofte en smertelig proces, hvor nogle medarbejdere vil mene, at kreativiteten og pionerånden fra de tidlige dage erstattes med metode, QA, dokumentationsstandarder, revi­sion og andre fortrædeligheder.

Når man som kunde vælger produkt og projektpartner, skal man naturligvis være opmærksom på den risiko, man løber.

Vælger man den mindre leverandør til et afgrænset projekt, vil man typisk kunne styre risikoen.

Endnu bedre er det, hvis man samtidig sørger for at projektets størrelse ligger inden for rammerne af leverandørens tidligere erfaringer.

It-opturens tabere

Desværre kommer vi stadig til at se leverandører, der har gabt over for store projekter, og som ikke kan styre dem. Ikke alene vil de få utilfredse kunder.

De vil tabe penge, medarbejderne vil flygte, endnu flere projekter vil gå skævt, og til sidst vil de blive suget ned i en uundgåelig døsspiral.

Taberne i den store it-optur bliver ikke dem, der ikke kan sælge deres projekter eller produkter.

De store tabere bliver dem, der sælger for meget og for stort – for tidligt.

Henrik Zangenberg, managing partner, Gartner Danmark.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonceindlæg fra Cornerstones

Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS