Artikel top billede

Bo Schor afviser samtidig, at han skulle være på vej væk fra Scanjour, hvilket så ofte sker, når en administrerende direktør bliver udskiftet.

Scanjour dropper direktør i jagt på succes i udlandet

Softwarehuset Scanjour dropper administrerende direktør gennem seks år, Bo Schor, og jager en ny topchef med internationel erfaring. "Helt udramatisk," siger Bo Schor, som fortsætter i firmaet.

Scanjour, der udvikler systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), siger pænt tak for indsatsen til dets administrerende direktør gennem seks år, Bo Schor.

Selskabet jager i stedet en ny topchef, der i modsætning til Bo Schor har international erfaring.

"Det er helt udramatisk. Bestyrelsen har besluttet, at Scanjour har brug for en ny direktør med en international profil, hvis selskabets ambitioner om at bryde igennem i udlandet skal realiseres," siger Bo Schor.

Finner presser på

Han blev administrerende direktør for Scanjour i marts 2002, da stifter og hovedaktionær Finn Madsen trådte tilbage for at koncentrere sig om udvikling af nye koncepter for videndeling og digital forvaltning.

"Den internationale ambition betyder nye ledelsesudfordringer for selskabet, og det er derfor besluttet at søge en ny administrerende direktør," siger Tommy Valther Hansen, bestyrelsesformand i Scanjour.

Han repræsenterer den finske kapitalfond CapMan, der blev medejer af Scanjour i 2005.

CapMan er en af nordens største private equity investorer med over 15 milliarder kroner i kapital.

Schor bliver hos Scanjour

"Bo Schor har ydet en meget engageret og kvalificeret indsats, og han vil fortsætte i Scanjours ledergruppe," fortsætter Tommy Valter Hansen.

Capman har skudt 26 millioner kroner i Scanjour, og fonden er en af drivkræfterne bag forsøget på at internationalisere den danske ESDH-leverandør.

"Vi forventer at udpege en ny administrerende direktør først i det nye år, og indtil vedkommende er fundet og startet i sin stilling, så vil Bo Schor fortsat fungere som administrerende direktør," siger Tommy Valther Hansen.


Hvad der helt nøjagtig bliver Bo Schors rolle i Scanjour, når den nye direktør tiltræder, er ikke fastlagt. Bestyrelsen venter med at definere jobfunktionen til den nye administrerende direktør er på plads.

Ingen problemer med degradering

Bo Schor mener ikke, at han får problemer med at træde et trin ned i hierarkiet hos Scanjour, som under hans ledelse er ekspanderet kraftigt.

Væksten er blandt andet næret af, at Scanjour er med i et af de tre konsortier, som har indgået såkaldte FESD-rammeaftaler med det offentlige.

FESD står for Fælles-offentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering, og Scanjour har i dag en markedsandel på 69 procent af alle solgte licenser på disse aftaler via eksempelvis store ordrer hos Skat, Politiet og Forsvaret.

Bo Schor afviser samtidig, at han skulle være på vej væk fra virksomheden, hvilket så ofte sker, når en administrerende direktør bliver udskiftet.

"Det ligger slet ikke i kortene. Scanjour har i dag en styrke, hvor vi sideløbende med vores arbejde på det danske marked, også ser os i stand til at rette blikket mod udlandet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere