Et par gode råd til rekruttering og fastholdelse

Klumme: Det er en kæmpe opgave at rekruttere og fastholde kompetent arbejdskraft og gode værdier. Det kan gå ud over regnskabet.

Artikel top billede

Kompetente medarbejdere er den knappeste ressource i dag.

Det er det store problem, som enhver organisation er oppe imod.

Der ligger en kæmpe opgave i at rekruttere og fastholde kompetent arbejdskraft. Her spiller ledelse en stor rolle.

En nylig undersøgelse viste, at medarbejdere søger nyt job på grund af dårlig ledelse (foruden mangel på spændende opgaver).

På direktionskontorerne bør man derfor kigge ned ad sig selv, når det gælder medarbejder-rekruttering og -fastholdelse.

Og der bør kigges godt efter.

Ledelse og værdier skal passe sammen

Det duer ikke, at konstatere, “at det ser godt ud. Vi har et godt værdisæt for organisationens forretningsførelse og arbejdsforhold”.

Det er ikke nok at have de rigtige værdier. Der skal også praktiseres ledelse, der lever op til værdierne.

Det vil de fleste nok nikke – endog genkendende – til. Ikke desto mindre mangler der faglig viden om, hvordan man praktiserer god ledelse.

Ledelse, hvor værdierne efterleves, og hvor det sker på en måde, der er synlig for medarbejderne. Det er nemlig ikke nok at efterleve værdierne.

Det skal være synligt.

Det kræver, at ledelsen udfører handlinger, hvor andre havde været mere nærliggende. At man ikke gør, som man alligevel ellers ville have gjort, eller som enhver anden ville gøre.

Ledelsen skal foretage ekstraordinære handlinger i forhold til medarbejdernes og omverdenens forventninger. Handlinger med synlige omkostninger.

Det i sig selv synliggør værdiernes betydning.

Kan modvirke stress

Et helt konkret eksempel på en værdi er at modvirke og mindske stress blandt medarbejderne.

Det er imidlertid ikke andet end ord for netop medarbejderne, medmindre man er villig til at handle, selvom det koster.

Megen travlhed i længere tid skaber øget arbejdspres og risikerer at give stress.

Moderne videnarbejdere har ofte det til fælles, at de opfatter deres opgaver som så spændende, at de har svært ved at sige nej til at påtage sig flere.

Dertil kommer, at videnvirksomheder ofte belønner dygtige medarbejdere ved at give dem nye udfordrende opgaver.

Selvom meningen er ros, så er faren øget stressbelastning.

Her bør ledelsen leve op til værdien, også selvom det koster indtjening for eksempel ved at takke nej til ordrer.

Den anbefaling giver formentlig mange en dårlig smag i munden.

Ikke desto mindre er det måske det, der skal til. Af hensyn til medarbejdernes helbred og til virksomheden på det lange sigt.

Derved signalerer man, at værdier ikke bare er ord, men noget man vil ofre noget for.

Ligestilling

Andre eksempler på værdier er ligestilling på tværs af køn, race, tro med videre, konsekvent videreudvikling af virksomheden og medarbejderne gennem evaluering, feedback og efteruddannelse samt vigtigheden af balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Er det værdier, der ikke blot skal få organisationen til at se godt ud, men rent faktisk kendetegne den, så koster det også.

Man bør som leder i forhold til eksemplerne spørge sig selv:

Hvad gør jeg for at sikre bred rekruttering og ligestilling på arbejdspladsen?

Er jeg selv parat til at udvikle mig gennem efteruddannelse og medarbejderevaluering? Er jeg det gode eksempel på work-life-balance?

Der anvendes mange fine begreber, når der skal sættes ord på, hvad det er, vi som ledere bør og gør.

Et af dem er værdibaseret ledelse. Men ord og begreber er ikke andet end blot det, med mindre de synligt oversættes til handling.

Jeg vil gerne slå et slag for værdipraktiseret ledelse.

I rekruttering og fastholdelse af medarbejdere betyder det nemlig meget, at værdierne efterleves, så det kan ses.

Lars Goldschmidt er administrerende direktør i
Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS