Artikel top billede

Rygte: Microsoft lancerer Blu-ray-drev

Efter at Toshiba officielt har meddelt, at selskabet dropper udvikling og produktion af HD DVD, meldes Microsoft på vej med et Blu-ray-drev til Xbox.

Microsoft lancerer inden længe et Blu-ray-drev til selskabets spillekonsol Xbox 360, der skal erstatte konsollens nuværende HD-tilbud, HD DVD.

Det skriver australske SmartHouse, som refererer anonyme kilder i Microsoft i USA.

Kovendingen sker efter, at de største filmstudier, filmudlejere og senest HD DVD-producenten Toshiba har valgt side.

Officielt ønsker Microsoft dog ikke at fortælle om selskabets planer. Så sent som i mandags skrev virksomheden dog i en pressemeddelelse, at det ikke vil betyde noget for salget af Xbox 360, hvis Toshiba dropper HD DVD.

"Vi tror ikke, at den seneste udvikling omkring HD DVD vil få betydning for salget af Xbox 360 eller vores markedsposition. Vi vil vente på at høre fra Toshiba, før vi annoncerer planer vedrørende Xbox 360 HD DVD-afspilleren," skrev Microsoft i mandags.

Toshiba færdig med HD-DVD

I går meddelte Toshiba så officielt, at selskabet dropper udvikling og produktion af HD DVD allerede med udgangen af næste måned.

"Vi har nøje vurderet de langsigtede konsekvenser af den såkaldte 'næste generations formatkrig' og konkluderet, at en hurtig beslutning er bedst for udviklingen på markedet," sagde topchefen, Atsutoshi Nishida, fra Toshiba i en pressemedelse.

"Det her er en meget svær beslutning at træffe… men når vi tænker på de problemer, vi ville være skyld i over for forbrugerne og vores partnere, besluttede vi os for, at vi ikke skulle fortsætte med så lille en udbredelse," sagde Atsutoshi Nishida til Reuters.

Straks efter Toshibas officielle dødsdom over HD DVD-formatet begyndte rygterne at spredes om, at Microsoft planlægger at tilbyde et Blu-ray-drev til Xbox 360, for at tage kampen op med Sonys PS3, der af analysehuset IDC netop tilskrives at have fået opbakning fra forhandlere verden over på grund af Blu-ray-drevet.

En begrundelse som også Blockbuster tidligere har meldt ud.

Eksternt Blu-ray-drev

Ifølge SmartHouses kilder er Microsoft sådan set allerede klar til at sælge en ekstern Blu-ray-afspiller til Xbox 360 inden for de næste tre måneder.

Virksomheden har ifølge SmartHouse også arbejdet på en indbygget Blu-ray-afspiller til spillekonsollen, men kilderne siger, at Microsoft forventer, at HD-indhold i den snarlige fremtid vil blive hentet over nettet, hvilket vil overflødiggøre en intern afspiller.

Gartner-analytikeren Paul O'Donovan vurderer dog over for Washington Post, at fremtidige versioner af Xbox ikke vil kunne undgå at indeholde et Blu-ray-drev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere