BiBoB-chef: TDC finansierer Happii ulovligt

Chef for BiBoB Frank Rasmussen hævder, at TDC finansierer konkurrenten Happii uden om telelovgivningen. Det afviser Happiis chef, der dog foretrækker at holde sin finansiering for sig selv.

Artikel top billede

"TDC finansierer på ulovlig vis mobiltelefoniselskabet Happii uden om telelovgivningen." Det hævder Frank Rasmussen, chef for den konkurrerende telefoniudbyder BiBoB.

"Jeg påstår, at TDC giver markedsføringstilskud ned gennem det delvist TDC-ejede Unotel til Happii. På den måde kommer tilskuddene uden om telelovgivningen og er ulovlige, fordi Happii ikke er service provider," hævder Frank Rasmussen.

Han er på barrikaderne, fordi Happii har taget teten i den stadige krig mellem mobiltelefoni-udbyderne med en minutpris på bare 10 øre.

Udover at begå tilskudsulovligheder mener Frank Rasmussen også, at Happii chikanerer både ham og hans BiBoB-kunder.

Afhængig af tilskud

Frank Rasmussen fortæller gerne om de markedsføringstilskud, som hans netværksleverandør Sonofon giver til BiBoB, og som er afgørende for, at BiBoB kan tilbyde sine kunder en bonus på 25 øre i minuttet, når de bliver ringet op fra "fremmede" mobilnetværk som TDC, Telia eller 3.

Poul Thyregod, direktør for Happii, afviser at løfte sløret for, hvordan han økonomisk er i stand til at tilbyde mobiltelefoni for bare 10 øre i minuttet.

Han afviser også på det bestemteste, at Happii på nogen måde er involveret i ulovligheder.

"Vi bruger de billige minutter som en slags gimmick i stedet for at bruge millioner af kroner på en reklame i fjernsynet," siger Poul Thyregod og tilføjer:

"10 øre per minut er en underskudsforretning, ja. Men hvad værdi har kunden for os på længere sigt – køber den kunde skærme, bærbare eller hvad i sin tid hos os (Happii.dk sælger mere end blot telefoni, red.)? Hvis vi beregner hvor længe, vi kan holde en kunde i vores system, så er det en hyperkompleks beregning, men det kunne jo være, at vi havde lavet en aftale med Unotel eller TDC, der betød, at vores kunder på længere sigt blev meget mere værd," siger han.

Frank kom os i forkøbet

Thyregod fortæller videre, at Happii oprindelig havde tænkt sig at stå for både teknik og kunder selv, men kom under tidspres, da Frank Rasmussen kom Happii i forkøbet med konkurrenten BiBoB.

"Derfor valgte vi at outsource alt det tekniske og lade Unotel køre vores kunder," siger Poul Thyregod, der på "jysk købmandsvis holder sine økonomiske aftaler for sig selv."

"Det er klart, at Frank Rasmussen gerne vil kende økonomien i vores aftaler i detaljer, så han kan bruge de informationer i sin egen markedsføring," siger Poul Thyregod.

Selskabet Happii er ejet af web-butikken ProShop, som Elbodan ejer to tredjedele af, mens direktør Poul Thyregod ejer den sidste tredjedel.

Annonce

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job