For nylig deltog jeg i en strategidag for direktionen i en stor dansk virksomhed. De var samlet i smukke, sydfynske kursusomgivelser for at diskutere klimaudfordringen og dens konkrete betydning for virksomheden.
Selv om det konkrete indhold selvfølgelig er fortroligt, har jeg her fået lov til at nævne nogle af de spørgsmål, der dukkede op – og som mange andre danske virksomheder sikkert også tumler med lige nu.
Et af de spørgsmål, der kom på bordet, var 'Hvor meget vil kunderne egentligt betale for grønne produkter?'
Virksomhederne skal vælge, om de vil tage udgangspunkt i de miljøkrav, kunderne selv formulerer, eller om de som leverandører snarere skal gå i forvejen og skabe markedet – det vil sige vise, at grønne produkter også er god forretning og satse på, at kunderne reagerer positivt på dette.
Jeg anbefaler det sidste. Der er i øjeblikket et 'hul i markedet' på mange områder, hvor kunderne har et diffust ønske om at være grønne, men efterspørger konkrete løsninger med en konkret prislap.
Gå foran
Den leverandør, der afventer, at kunderne selv peger på præcist hvilke grønne produkter, de vil have, og hvor meget de vil betale for dem, kan risikere at komme for sent til toget.
Hvis du som leverandør i stedet går foran og driver markedet med konkrete grønne løsninger, kan du ofte skabe dig en strategisk fordel.
Sæt tal på og forsøg at drive markedet
'Grøn – men hvor grøn?' var et andet centralt spørgsmål. Her er konkret målbarhed meget vigtig. Som leverandør ønsker man en grøn profil – det gør ens kunder også, og de efterspørger konkrete tal og resultater, som kan understøtte denne profil. For eksempel når uafhængige energikonsulenter måler energiforbruget før og efter, man installerer ny hardware i et serverrum.
I virkeligheden minder klimaudfordringen meget om globaliseringsudfordringen, som dansk erhvervsliv for alvor fik fokus på for nogle år siden.
Ligesom globaliseringen betyder klimaspørgsmålet, at vi skal være ekstremt omkostningsbevidste på nogle områder, samtidig med at vi skal være ekstremt innovative på andre. I globaliseringen var det konkurrencen med lavtlønslandene, der drev behovet for radikale omkostningsreduktioner. I klimaudfordringen skal vi skære helt ind til benet i vores energiregnskab.
Konkret idé
Sammenligningen med globaliseringen er relevant, for den udfordring var dansk erhvervsliv faktisk ret gode til at håndtere – også sammenlignet med erhvervslivet i andre lande. Vi skal nu klare den samme udfordring på klimaområdet. De rigtige it-løsninger bliver mange gange et afgørende parameter, for eksempel når supply chain skal optimeres for at reducere transport og CO2-belastning.
Den virksomhed, jeg mødte, hører til dem, der har søgt at tage konsekvensen af klimaudfordringen ved at bringe vedvarende energibesparende produkter på markedet.
Da vi forlod Sydfyn, havde vi en idé til et konkret samarbejdsprojekt, hvor IBM og den pågældende virksomhed sammen kunne teste et grønt koncept på en igangværende aktivitet – og dermed se kundereaktion, gennemførlighed og bundlinje. Det er ikke nogen dårlig måde at starte på.
Eksempler og positive erfaringer flytter mere end grønne strategier gør det alene, når dansk erhvervsliv skal tage de grønne arbejdshandsker på.
Tim Mondorf er IBM's nordiske ansvarlige for energi og miljø.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
