Den nye digitale signatur blev i sidste uge præsenteret på Christiansborg af Videnskabsminister Helge Sander (V).
Prisen for at danskerne kan logge på fra alle enheder og med en højere grad af sikkerhed, er lige godt en milliard kroner.
200 millioner skal betales direkte af skatteyderne via staten, mens det resterende beløb skal betales af bankerne.
Selv om det ikke koster penge at får en DanID, bliver det dog næppe helt gratis for danskerne.
PBS lægger da heller ikke skjul på hensigten med den nyindgåede aftale om DanID til befolkningen.
"Vi er gået ind i samarbejdet med henblik på at tjene penge," siger Søren Winge, pressechef i PBS og tilføjer: "Det er en pæn investering for bankerne, og den skal naturligvis tjene sig ind."
PBS ønsker ikke direkte at oplyse, hvordan pengene skal tjenes, men siger, at private firmaers køb af teknologien til brug i egne løsninger, er den oplagte finansieringsmodel.
Regningen sendes videre
Christian Wernberg-Tougaard, som er selvstændig konsulent og samtidig formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed, er dog ikke i tvivl om, hvor regningen sendes hen.
"Det kan godt være, at signaturen skal være gratis, men det er danskerne, som kommer til at betale regningen, det er der ingen tvivl om.
Derfor er det berettiget, at borgere og firmaer stiller krav om at få at vide, hvad den milliard bliver brugt til, for det lyder som en meget høj udgift til den løsning, man har valgt," siger han.
Det spørgsmål bragte Computerworld videre til de involverede parter, men ingen ønsker at oplyse præcis, hvad pengene skal bruges til.
"Den forventede udgift kommer til at blive på mellem 800 og 900 millioner kroner. Pengene skal bruges til udvikling og drift af systemet over de kommende fem år," siger Søren Winge, der er pressechef i PBS.
"Vi er ikke interesserede i at udspecificere, hvordan fakturaen ser ud," siger han.
Ulden finansieringsmodel
Palle H. Sørensen, centerleder i IT- og Telestyrelsen, har heller ingen kommentarer til de økonomiske forhold.
"Det er PBS' forretningsgrundlag, og det blander vi os ikke i," siger han.
Christian Wernberg-Tougaard mener derimod, at parterne burde benytte en betalingsmodel, hvor brugerne betaler pr. transaktion. En model som man også kender fra Dankortet. Derved ville omkostningerne blive synlige for alle.
"Den valgte finansieringsmodel er ulden og ikke til at gennemskue for den almindelige dansker," siger han.
Computerworld har ligeledes kontaktet Videnskabs-ministeriet, men på grund af ferie var det ikke muligt at få en kommentar.
