Artikel top billede

Minister: Kom med ris og ros til multimedieskatten

Nu varer det ikke længe, før regeringens endelige lovforslag til en ny multimedieskat ligger klar og skal i høring. "Kom med ris og ros," lyder opfordringen fra skatteministeren.

Det konkrete lovforslag om den nye multimedieskat, der rammer arbejdsgiverbetalt bredbånd, telefon og computer, ligger klar inden for få uger, oplyser Skatteministeriet.

Herefter skal det skal i høring.

"Vi er nu nået til den fase i skattereformen, hvor vi er i færd med at skrive lovforslag. De forslag sender vi om kort tid i høring, hvor alle har mulighed for at komme med ris og ros," siger skatteminister Kristian Jensen (V).

Skattekommissionen fødte ideen om den omstridte multimedieskat, der siden blev adopteret af Dansk Folkeparti og regeringen.

Og lige nu sidder folk altså i Skatteministeriet og drøfter, hvordan fremtiden for den nye skat helt konkret skal se ud.

Ministeren forklarer, at han via høringen får mulighed for at se diverse kommentarer, argumenter, indsigelser og ændringsforslag i en helhed.

Massiv kritik

Her på Computerworld har der været fremført en lang række kritikpunkter af multimedieskatten.

Brancheorganisationerne ITEK og IT-Branchen kaldte skatten "gift" for hjemmearbejdspladser.

Danmarks Natrufredningsforening mente, at det var et "dårligt signal" at sende op til klimatopmødet, fordi færre hjemmearbejdspladser og fleksibilitet vil betyde mere transport og CO2-udledning.

Danmarks IT Vejlederforening har allerede sendt et brev til en minister, hvor man gør det klar, at den nye skat er et benspænd i forhold til at få lærerne til at bruge it.

Endelig kritiserede fagforeningen SamData-HK ideen og understregede, at arbejdsgiveren skal betale lønmodtagerens merudgift.

Skal udmøntes

Men nu er embedsmændene altså i gang med finde ud af, hvad der konkret hører til en såkaldt multimediepakke.

Lektor i skatteret Liselotte Hedetoft Madsen fra Handelshøjskolen i Århus forklarer, at Skattekommissionen skriver, at der forsat skal være tale om sædvanligt tilbehør til for eksempel en pc, så ordninger ikke udbredes til andet elektronisk udstyr, der som udgangspunkt ikke vil have erhvervsmæssige funktioner for medarbejderen.

"I ligningsvejledningen, som er skattemyndighederens arbejdsredskab, skriver man, at "software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. betragtes som tilbehør til pc'en." Når kommissionen skriver "forsat" vil jeg gå ud fra, at det vil være udstyr som det," siger hun.

Liselotte Hedetoft Madsen forklarer, at det bliver en stor opgave at få lavet en klar formulering af reglerne, så vi ikke ender med nye afgrænsningsproblemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere