Computerworld News Service: Microsoft har bedt om en høring samtidig med et skriftligt svar på anklagerne om, at software-giganten ulovligt har bundet sin internet-browser sammen med Windows.
Høringen vil finde sted i løbet af de kommende uger, men der er endnu ikke sat en dato på, fortæller Europa-Kommissionens talsmand, Jonathan Todd.
Andre involverede og interesserede vil blive inviteret med til høringen, hvor det også vil blive muligt at komme med indlæg til sagen. Heriblandt for eksempel Mozilla, der står bag Firefox, Google, IBM, Oracle, Red Hat og andre af de software-firmaer, der bliver repræsenterede af den europæiske komité ECIS ('European Committee for Interoperable Systems').
Disse tredjeparter er på kommissionens side. På den anden side findes for eksempel 'the Association for Competitive Technology' (ACT), som er en forening af små og mellemstore it-virksomheder, der støtter Microsoft.
"Vi nærlæser Microsofts svar," lyder det fra Jonathan Todd, uden han dog vil afsløre detaljer.
Kommissionen beskylder Microsoft for at modarbejde den frie konkurrence på browsermarkedet ved at binde sin Internet Explorer (IE) sammen med Windows. Dette, siger anklageren, giver IE en fordel frem for de konkurrerende browsere, som for eksempel Firefox, den norske browser Opera og Googles Chrome.
Opera sparkede bolden op
Det var norske Opera, der satte gang i monopol-sagen, da selskabet klagede over Microsofts strategi til kommissionen. Sagen vækker minder om dengang i 2004, da kommissionen afgjorde, at det var ulovligt, når Microsoft bandt sin Media Player (software til afspilning af video og musik) sammen med Windows af samme grunde, som ligger til grund for den nuværende retssag.
Dengang beordrede kommissionen Microsoft til at udsende en ny version af Windows uden en medfølgende Media Player, men denne afgørelse bliver generelt anset for at være ubrugelig.
Denne gang overvejer kommissionen at tvinge Microsoft til at inkludere konkurrenternes browsere i Windows, og idéen er, at brugeren på den måde vil blive givet et reelt valg mellem browsere. Denne strategi støttes generelt af konkurrenterne, men der er en vis bekymring over det præcise ordvalg.
"Hvis kommissionen ikke passer på, så risikerer de at gå fra en skadelig monopol-situation til en lige så skadelig 'duopol'-situation, hvor valget kun står mellem Googles Chrome og Microsofts IE," siger en person tæt på sagen, der ikke ønsker sit navn offentliggjort.
I forhold til folks arbejdscomputere, så er det ofte ikke muligt at stille alle browsere til rådighed, fordi it-afdelingen i mange firmaer sætter begrænsninger på det software, folk kan vælge, forklarer han. I sådanne sager kan der opstå en situation, hvor kommissionen vil bede computer-leverandørerne om at vælge, hvilken browser, der skal inkluderes som alternativ til IE.
"Hvis det sker, så vil Google kunne købe sig vej ind i Windows. Der findes ikke andre, der har nær samme købekraft som dem. Det ville selvfølgelig være gode nyheder for leverandørerne, men det ville ikke genskabe den frie konkurrence på markedet," blev der tilføjet.
Efter høringen vil kommissionen begynde at udfærdige den endelige afgørelse i monopol-sagen. Monopol-medarbejderne vil dog først høre kommissionens andre afdelinger om deres mening, ligesom de vil undersøge de forskellige nationale monopol-lovgivninger.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen
