Informationsteknologien ser ud til at have bidt sig godt fast i Nobelpriserne.
For to år siden gik forskningsverdenens mest prestigefyldte pris inden for fysik til to harddisk-forskere, og i år tilfalder Nobelprisen i fysik tre forskere, der står bag store historiske gennembrud inden for fiberoptik og digitale billeder.
Dette års nobelpristagere i fysik er 75-årige professor Charles K. Kao med en halv andel i prisen, mens to kvarte af prisen bliver uddelt til den 84-årige Willard S. Boyle og den 79-årige George E. Smith - begge fra Bell Laboratories.
Det skriver Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi på sin hjemmeside.
Fiberens fader
Begrundelsen fra [i]den Kungliga Vetenskapsakademiens Nobelkommitté[i] for, at den tidligere kineser og nuværende britisk-amerikaner Charles K. Kao får halvdelen af prisen ligger i, at han har bidraget med "banebrydende resultater inden for tranmission af lys i optiske kommunikationsfibre."
Nobelkomiteen fremhæver, at Charles K. Kao i 1966 bidrog til et sandt gennembrud ved at udregne, hvordan man kunne transmittere lys over lange distancer ved hjælp at optiske glasfibre.
Charles K. Kaos beregninger gjorde det blandt andet teoretisk muligt at sende informationer i form af lys igennem fiber på afstande op til 100 kilometer, selv om det kun var muligt at finde rene fiberstykker på 20 meters længde i 1960'erne.
Opfindelsen af ren fiber i passende længder så dog dagens lys i 1970, og har siden været en del af internettets infrastrukturelle rygrad, hvor eksempelvis billeder, lyd og tekst kan suse jorden rundt på et splitsekund.
Siden 1960'erne er der sket en del. Og hvis man samlede alverdens nedgravede glasfibre i én lang tråd, vil man kunne køre den en milliard kilometer lange tråd rundt om jorden 25.000 gange.
De digitale billeders fødsel
Den anden halvdel af Nobelpris-æren i fysik tilfalder Willard S. Boyle og George E. Smith, der begge har arbejdet hos forskningsvirksomheden Bell Laboratories, hvor blandt andet transistoren, den matematiske informationsteori og styresystemet UNIX er blevet født.
Amerikansk-canadieren Willard S. Boyle og amerikaneren George E. Smith får hver en fjerdel af prisen for i 1969 at have udviklet den første succesrige og vidt udbredte billedteknologi ved hjælp af en digital billedsensor - en såkaldt CCD (Charge-Coupled Device), der gør brug af Albert Einsteins fotoelektriske effekt (som han modtog Nobelprisen for i 1921, red.).
CCD-teknologien omdanner lys til elektriske signaler og har siden revolutioneret kameraindustrien, hvor milliardvis af billeder nu bliver gemt elektronisk frem for som lys på film.
Udover fotografer og turister har eksempelvis medicinalindustrien og rumforskere også haft stor glæde af CCD-teknologien, blandt andet når lægerne skal kigge indvendigt i en menneskekrop, eller når vi kigger ud og skal dokumentere verdensrummet.
Udover æren kan de tre it-forskere se frem til at skulle dele 10 millioner svenske kroner.
