Konkurrencestyrelsen advarer imod KMD-køb

Konkurrencestyrelsen beder flere kommuner om ikke at tegne KMD Opus-kontrakter uden udbud, indtil sagen om udbudsfusk er færdigbehandlet. Mindst to kommuner har sat projekter i bero.

Artikel top billede

I Roskilde Kommune har man øjeblikkeligt sat opgradering af et KMD Debitor og kreditor-system i bero:

"Jeg har bedt de involverede parter om at standse projektet, indtil Konkurrencestyrelsen har givet en tilbagemelding i sagen," skriver it-chef Ole Bech fra kommunen i et brev til Konkurrencestyrelsen.

I Brøndby Kommune overvejede man også at gå over til KMD Opus, men stoppede planerne.

"Jeg kan oplyse dig om, at Brøndby Kommune ikke har indgået aftale med KMD om køb af Opus. Der har været drøftelser herom, men der er ikke indgået aftale," skriver Brøndby Kommunes chefjurist, Lise Schou Larsen, til Konkurrencestyrelsen.

"Brøndby Kommune følger Konkurrencestyrelsens anmodning om ikke at indgå aftale med KMD A/S, indtil styrelsen har afsluttet sin behandling af sagen," fremgår det videre af brevet fra januar 2010.

Udsendt i december 2009

I dag præciserer Brøndby Kommune over for Computerworld, at beslutningen om ikke at indgå aftale med KMD blev truffet i september 2009 - og ikke efter styrelsens brev den 22. december 2009.

Det var, ifølge kommunen, i brevet den 22. december 2009, at kommunerne blev bedt om at ikke at skrive kontrakt med KMD i forhold til det omtalte system uden om udbud.

I sagen om udbudsfusk har 10 kommuner erkendt over for styrelsen, at de burde være gået i udbud med KMD Opus-kontrakterne.

En erkendelse flere er nået frem til, efter der faldt en kendelse imod Tønder Kommune i Klagenævn for Udbud.

Styrelse: Normal procedure
Hos Konkurrencestyrelsen ønsker man ikke at kommentere på igangværende sager, men kontorchef Pia Ziegler oplyser generelt om styrelsens sagsbehandling:

"Det er en normal procedure, at styrelsen i starten af et sagsforløb undersøger, om kontrakten er underskrevet, og samtidigt anmoder om, at kontrakten ikke underskrives, mens styrelsen undersøger sagen."

"Formålet er at give styrelsen mulighed for at rette op på eventuelle fejl, inden kontrakten underskrives."

Hun vil ikke oplyse, hvornår styrelsen udsendte den omtalte anmodning til kommunerne.

Men hun oplyser, at styrelsens undersøgelse af kommunernes it-kontrakter vil resultere i en samlet redegørelse, som forventes offentliggjort i løbet af foråret.

KMD: Styrelsen må gøre sit arbejde

KMD er et af de største it-selskaber i Danmark med en omsætning på over tre milliarder kroner og 3.000 ansatte.

Et af selskabets nyere produkter er KMD Opus.

"Vi mener naturligvis, at myndighederne er i deres fulde ret til at undersøge konkurrenceforhold, og som vi forstår det, er dialogen mellem Konkurrencestyrelsen og de berørte kommuner udtryk for helt normalt praksis," siger den nye salgsdirektør Karen Nielsen fra KMD.

Hun understreger, at der ikke foreligger et generelt forbud mod at indgå kontrakter med KMD om KMD Opus.

"Vi indgår eksempelvis netop nu i en udbudsproces i Gladsaxe kommune," siger hun.

Berører det forretningen, at styrelsen foreløbig har haft denne anbefaling ude ved flere kommuner i nu flere måneder?

"Udbudsprocesser er kommunernes ansvar, og vi har tillid til, at kommunernes indkøb af it generelt foregår professionelt og helt efter reglerne. Hvis der skulle være enkelte forhold, som kan give anledning til, at der rejses kritik, så skal det naturligvis på plads."

"Om det lige berører vores forretning på den korte bane, er i den forbindelse underordnet," siger hun.

Håber I på en hurtig sagsbehandling fra Konkurrencestyrelsens side, så anmodningen kan ophæves?

"Vi skal ikke blande os i, hvordan Konkurrencemyndighederne udøver sin praksis. Vi har fuld tillid til, at tingene, tager den tid, de skal tage," siger hun.

Hun afviser samtidig, at KMD er trætte af, at Roskilde Kommune og Brøndby Kommune har sat et muligt køb i bero.

"Nej, vi har en interesse i, at kontrakter, der indgås med KMD, ikke kan give anledning til kritik," siger hun.

Hillerød så stort på advarsel

I fredags skrev politiken.dk, at Hillerød Kommune, hvis kommunaldirektør er blevet suspenderet, så stort på en lignende advarsel fra Konkurrencestyrelsen tilbage i oktober 2009.

Tre dage før Hillerød Kommune tegnede en stor kontrakt med KMD, henvendte styrelsen sig til kommunen for at bede kommune afvente.

Det skete altså ikke.

Advarslen fra oktober 2009 fra Konkurrencestyrelsen blev, ifølge politiken.dk, udsendt, fordi styrelsen havde fået et konkret tip.

Advarslen fra december 2009 blev angiveligt givet til de 30 kommuner, der lige nu undersøges af styrelsen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job