Ny forening udfordrer Internet-leverandører

Foreningen af Internetleverandører har for stor magt over DK Hostmaster. Det mener værterne for webhoteller, som ikke kan blive medlem af foreningen og derfor er ved at starte deres egen organisation.<BR>

Af Magnus Bredsdorff

Foreningen af Internetleverandører (FIL) har alt for stor magt, når det gælder registreringen af danske domænenavne i DK Hostmaster. Det mener værterne for webhoteller, der derfor udfordrer FIL og arbejder på at starte deres egen forening.
? FIL har i dag i praksis monopol på at registrere domænenavne, men i virkeligheden registrerer FILs medlemmer kun 40 procent af de danske domænenavne. Resten bliver registreret af specialister i webhoteller, forklarer Morten Bonavent.
Han er salgskoordinator i Team Internet, en virksomhed med tre medarbejdere, der registrerer 150 domænenavne om måneden. Det svarer ifølge hans tal til cirka fem procent af alle domæner.

Ingen indflydelse
Ud over Internet-leverandørerne findes der omkring 150 anmelder-virksomheder med ret til at registrere danske Internet-domæner. Selv om de kun har eksisteret siden foråret sidste år, så står de for registreringen af over halvdelen af domænerne.
? Alligevel har vi ingen som helst indflydelse på, hvad der sker med domæneregistreringen og gebyrerne, pointerer Morten Bonavent.
Hverken Team Internet eller de øvrige anmelder-virksomheder kan blive medlem af FIL, og derfor mener de heller ikke, at de kan få nogen indflydelse på DK Hostmaster.
? Vi er en brancheorganisation for virksomheder med specielle interesser, der ikke nødvendigvis stemmer overens med anmelder-virksomhedernes, forklarer Basse Bergqvist, formand for FIL.

Som at eje jord
Da de ikke kan blive medlem af FIL, har Team Internet sammen med to andre udbydere af webhoteller taget initiativ til at indkalde anmelder-virksomhederne til et møde hos DK Hostmaster.
Formålet er at danne en forening af domæneregistranter. Den skal arbejde for at få større indflydelse på hostmaster-funktionen. Knap 50 anmelder-virksomheder har tilmeldt sig mødet, som der endnu ikke er sat dato på.
Selv ser Morten Bonavent helst, at en offentlig myndighed som Forskningsministeriet helt ejer og driver DK Hostmaster.
? At eje et domænenavn er i dag som at eje land. Det skal der betales en ejendomsskat for, som de offentlige myndigheder skal opdrive, mener Morten Bonavent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere