Af Claus Thor Nielsen & IDG News Service
Den 67-årige formand for bestyrelsen i finske Nokia, Casmir Ehrnrooth, har planer om at forlade posten i selskabet. Der er endnu ikke fundet en efterfølger.
Ehrnrooth, der har været formand for Nokias bestyrelse siden 1992, stiller ikke op til genvalg på Nokias årlige generalforsamling, der afholdes den 17. marts. På mødet vil bestyrelsen indstille Bengt Holstrom til bestyrelsen. Efter mødet ventes den nye bestyrelse at finde en ny formand i sine egne rækker.