Sun opfinder tynd klient - igen

Sun lancerer igen en tynd klient, der skal være et billigere alternativ en pc´er med Windows. Det har firmaet forsøgt før med JavaStation - uden held, men Ray 1 er helt anderledes.

Af Jesper Bille Haun og IDG

Sun Microsystems lancerer igen en tynd klient (tidligere kaldet en NC), der skal tage kampen op med pc´er og Windows ude i virksomhederne. Argumenterne er igen lavere pris og mere simpel administration. Det er dog ikke første gang, Sun forsøger det. Tidligere forsøgte firmaet sig med JavaStation, men den blev ligesom de andre NC´er på markedet ingen større succes.

Det nye produkt - Sun Ray 1 - er meget anderledes end JavaStation. JavaStation var langt hen ad vejen en rigtig computer, der skulle hente Java-programmer fra en server og afvikle dem lokalt. Ray 1 er derimod en terminal, der ikke gør noget som helst andet end at vise skærmbilleder og opfange tryk på tastaturet og musebevægelser.

Ray 1 er baseret på serversoftware, der skal køre på en Sun Solaris Server. Den vil ifølge Sun kunne køre stort set alle typer programmer: mainframe-, Windows- og Unix-programmer, men det er kun skærmbillederne, som Ray 1 selv håndterer. Programmerne kører på serveren. Det betyder, at Ray 1 kan bruges til at køre Microsoft Office, men den kan også køre Suns nye Star Office, hvilket vil gøre de samlede omkostninger pr. arbejdsplads endnu lavere. Ray 1 kan sammenlignes med en X-terminal, men Ray 1 er endnu tyndere, da den slet ikke har kode lokalt. X-terminaler er afhængige af en lokal Windows Manager og skrifttype-biblioteker.

Hver bruger udstyres med et SmartCard, der indsættes i en Ray 1, når brugeren starter. Det indeholder alle brugerens rettigheder og opsætning.

Ray 1 er ganske lille. Den er 28 centimeter dyb, 10 centimeter bred og 30 centimeter i højden. Prisen bliver cirka 4.300 kroner, hvilket inkluderer tastatur og mus. Hertil kommer naturligvis skærm. Sun anbefaler, at man sætter 20 til 30 brugere pr. processor i en Solaris-server. Det betyder, at Suns største server skulle kunne trække op mod 2.000 Ray 1-terminaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere