Telia-Telenor bliver til Telaris

Sammensmeltningen af Telia og Telenor skal hedde Telaris. Det har bestyrelsen i den nye telegigant besluttet. Hovedsædet kommer til at ligge i Stockholm, mens Internetafdelingen bliver placeret i Oslo. Det tog den norske direktør så fortrydeligt op, at han sparkede en journalist.

Af Kim Nielsen, IDG Online

Næsten to måneder efter beslutningen om at fusionere de to statslige teleskaber ? svenske Telia og norske Telenor ? er det endelig lykkedes at finde frem til et navn. Telaris kommer telegiganten til at hedde. Det skriver ComputerSweden med den svenske avis Expressen som kilde.

Øvelsen med at finde det nye navn har - ifølge medier i begge lande ? været den mindst smertefulde del i processen med at smelte de to teleselskaber sammen. Værre er det gået med at finde ud af, hvor hovedsædet skal ligge.

Efter et stormfuldt møde besluttede bestyrelsen for Telia-Telenor i nat, at Stockholm skal huse hovedsædet og den vigtigste afdeling ? mobildelen. Den vurderes til at udgøre to-trediedele af det nye selskabs værdi. Oslo får så til gengæld Telia-Telenors Internetafdeling som et plaster på såret.

Direktør sparker journalist

Hele forløbet med at få de to statslige selskaber smedet sammen har været præget af nationale stridigheder mellem en svensk og norsk lejr. Opmuntret af dagspressen har topfolkene fra hver lejr krævet, at de vigtigste dele af det nye selskab skulle ligge lige præcis i deres hjemland.

Placeringen af hovedsædet i Stockholm ses derfor som en sejr for svenskerne, hvilket de svenske aviser ikke har været sene til at godte sig over. Af samme grund ser nordmændene det som et nederlag for Telia-Telenor´s administrerende direktør, Tormod Hermansen ? som er nordmand.

Han har kæmpet for at få hovedsædet til Oslo, og nederlaget har øjensynlig efterladt ham i et ondt lune. Således sparkede han i formiddags en journalist fra norsk radio, NRK, da journalisten ville have en kommentar fra ham om sagen.

Den svenske nyhedstjeneste TT skriver, at Tormod Hermansen slog journalisten i brystet ? og da han fortrak, løb direktøren efter og sparkede ham bagi.

Bagefter forklarede han, at han troede, at journalisten ville tigge penge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere