Af Malene Grouleff, IDG Online
Med 30 år på bagen som dansk softwareproducent og et rekordregnskab for 1999 er SimCorp klar til en børsintroduktion i Danmark til sommer. Børsemissionen skal bruges til at skaffe kapital til at sætte fart på firmaets ekspansion blandt ved produktudvikling, etablering af egne datterselskaber og udbygning af det internationale distributionsnet.
Sidste år fordoblede SimCorp sin omsætning til 279 millioner kroner og kom ud med et resultat på 21 millioner kroner. Firmaets kerneforretning er standardprogrammer til den finansielle sektor, som SimCorp har solgt til over 60 store finanshuse i Europa.
SimCorp, der er under 2M Invests paraply, har udover hovedkvarteret i København afdelinger i Belgien, Tyskland, Norge og Sverige. Firmaet beskæftiger totalt 450 mennesker.