Vias nye Cyrix III er for langsom

Kritikken hagler ned over Vias nye Cyrix III-processor, der er alt for langsom. Den kan slet ikke matche en processor som Celeron 500. Den er oven i købet dårligere end sin egen forgænger.

Af Jesper Bille Haun

Taiwanske Via har lanceret en ny processor med navnet Cyrix III. Producenten lancerede også en processor i april måned med det navn, men der er store forskelle på de to. Ikke desto mindre vender eksperterne tommelfingeren nedad for nyheden. Den er ganske enkelt for langsom.

Den nye model med kodenavnet Samuel er en konkurrent til Intels Celeron. Den er oven i købet baseret på samme sokkel ? nemlig Socket 370. Derudover ligner den en blanding af Intels og AMD´s processorer. Den kører op til 533 MHz, har en 133 MHz systembus og rummer AMD´s 3D Now instruktioner. Den er også lavet i den mest moderne 0,18 mikron proces. En meget bemærkelsesværdig detalje er, at processoren slet ikke har en Level 2 cache. Til gengæld er Level 1 cachen på hele 128 KB.

Ifølge Tom´s Hardware Guide har Via haft store problemer med at holde på udviklerne, efter at firmaet købte både Cyrix´ processorserie og IDTs Centaur. Udviklerne bag den gamle Cyrix III (med kodenavnet Joshua) er stort set væk. Joshua var baseret på Cyrix, mens den nye model er baseret på Centaur.

Ydmygende
Den nye Cyrix III kan følge med Celeron 500 MHz med almindelige kontorprogrammer som Word og Excel. Men med stort set alt andet får den stryg. Tom´s Hardware Guide skriver, at forskellen i visse tilfælde er ydmygende for Via. Den nye model kan ikke en gang slå forgængeren fra april måned.
Det går helt galt med kommatal (FPU-delen), der kaldes den dårligste nogensinde. Det ses også med spil, hvor Celeron er op mod dobbelt så hurtig.

Skal Cyrix III matche en Celeron 500, skal hastigheden være 733 MHz og ikke 533 MHz. Den koster 75 dollars for pc-producenterne, og det vurderes til at være alt for højt, da Intel og AMD´s bedre konkurrenter kun koster lidt mere.

Det eneste, som processoren roses for, er dens evne til at blive "overclocket". Det vil sige, at man kan skrue op for hastigheden, selvom garantien ryger, og det ikke er anbefalet. Den kan angiveligt køre 800 MHz uden problemer, og 1 GHz er ikke uopnåelig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere