Af Anja Gustavsen, Computerworld Online
Utallige undersøgelser viser, at de sociale kontakter på arbejdspladsen er en vigtig faktor for medarbejdernes trivsel og produktionens succes. Arbejder man i et godt socialt klima stiger ens effektivitet og motivation ? arbejder man alene risikerer man at gå ned på det. Og netop dette faktum kan være hjemme-arbejdspladsens store dilemma.
- Der er negative sider ved hjemmearbejdet, og vi har set eksempler på folk, der er gået psykisk ned på det, fordi de ikke har menneskelig kontakt. Ikke har mulighed for at tale med kolleger og chefer ansigt til ansigt. Derfor tror jeg ikke, at 100 procent hjemmearbejde er en god idé, siger Bo Berrefelt, embedsmand i det svenske arbejdsministerium, Nærings-departementet.
I årevis har han arbejdet med arbejdsret og ?miljø, og i de seneste år har han ? i selskab med sine kolleger ? overrasket set til, mens hjemmearbejdspladsens popularitet dalede. I fire år har antallet af hjemmearbejdspladser i Sverige været konstante, og dermed må Bo Berrefelt erkende, at prognoserne har slået fejl.
Og det er en erkendelse, der så småt også begynder at indfinde sig i Danmark. Også selvom vi ikke har det massive statistiske materiale på området, som svenskerne har.
For dårligt forberedt
En af de få virksomheder i Danmark, der for alvor har taget hjemmearbejdet til sig, er Arbejdsskadestyrelsen. Selvom overgangen fra den traditionelle arbejdsplads til den mere fleksible hjemme-arbejdsplads ikke er gået helt gnidningsfrit, regner styrelsen med, at den inden længe bliver i stand til at tilbyde halvdelen af deres medarbejdere at arbejde hjemmefra.
- Da vi oprindeligt forsøgte os med hjemmearbejdspladser i 1996 var det for stor en mundfuld. Teknikken kunne ikke følge med. Der var for lange svartider på hjemmeopgaverne og systemet gik ned i tide og utide, siger Line Baltzer, der er jurist i Arbejdsskadestyrelsen, og en af de lykkelige indehavere af en hjemme-arbejdsplads.
Hun fortæller, at det oprindelige projekt i 1996 blev indført samtidig med, at den elektroniske databehandling fandt vej ind i styrelsen, og det var altså for meget på én gang.
Luksus-hjemmearbejdspladsen
I 1998 forsøgte man sig så igen, og Line Baltzer blev én af to udvalgte medarbejdere, der fik lov at forsøge sig med, hvad hun kalder, en ?luksus-hjemmearbejdsplads?. Et par gange om ugen arbejder hun hjemmefra via en fuldt ekviperet arbejdsplads. Lampe, skrivebord, stol, computer og ISDN-linje er betalt og installeret fra arbejdsgiverens side, og Line Baltzer er glad for de fleksible muligheder, hun har fået.
- Jeg er lykkelig, når jeg sidder hjemme i min badekåbe og arbejder. Og jeg får mere fra hånden. Faktisk har vi målt effektiviteten på dem, der arbejder hjemme, og det viser sig, at folk bliver mere effektive og mere tilfredse med deres arbejde, når de får lov til at bestemme deres arbejdstider selv, siger hun.
Samvær og frihed
Arbejdsskadestyrelsen har været opmærksomme på, at det sociale liv på kontoret kunne komme i farezonen i forbindelse med, at der blev indført hjemmearbejdspladser. Line Baltzer er afklaret på området, men mener, at det er vigtigt at tage hensyn til det faglige og sociale netværk
- Man går glip af noget af det sociale. Det er et valg, og jeg havde ikke noget imod det. Men nu er standarden hos os jo også, at man kun må arbejde hjemme i cirka to til tre dage. Vi vægter det sociale, og det er vigtigt at have kontakt med sine kolleger, siger hun og gør opmærksom på, at det også ind i mellem kan være svært at skelne mellem arbejde og fritid, når man altid har kontoret indenfor dørene.
- Man skal lære at tage fri fra sin hjemmearbejdsplads, og det er det måske ikke alle, der kan. Jeg skulle selv vende mig til tanken, siger hun.
