eHuset lader husadvokat rydde op

eHuset har sat selskabets egen advokat til at kulegrave direktionen. Det er der ikke nogen problemer i, mener både advokaten og selskabets bestyrelsesformand.

Af Kim Kaas Selsø, Computerworld Online

Advokat Søren Stenderup Jensen fra det københavnske advokathus Plesner, Svane og Grønborg er manden, der skal kulegrave eHusets topledelse i forsøget på at finde ud af, om administrerende direktør Claus Erik Christoffersen og direktør Torben Krog har været involveret i eller vidende om regnskabsfuskerierne i selskabet.

Skandalen kostede for nogle uger siden koncernchef Kurt Wamberg Rasmussen jobbet, men ifølge en række tidligere medarbejdere var han langt fra alene om at omgå reglerne.

eHuset er langt fra ukendt område for advokaterne fra Plesner, Svane og Grønborg, der jævnligt løser opgaver for selskabet. Blandt andet er firmaet hvert år dirigent på eHusets generalforsamling, ligesom man har rådgivet eHuset i en række sager.

Ifølge advokat Søren Stenderup Jensen er det gode forhåndskendskab netop årsagen til, at man har fået opgaven med at gå direktionen efter i sømmene.

Undersøgelse uden begrænsninger

- Derfor og så fordi Plesner, Svane og Grønborg har stor erfaring med advokatundersøgelser af den karakter, siger Søren Stenderup Jensen, der understreger, at han ikke er blevet pålagt begrænsninger af nogen art.

- Man har fra selskabets side ikke lagt bånd på mig omkring, hvad jeg må og ikke må. Det er mit skøn at undersøge, hvad jeg finder nødvendigt. Der bliver selvfølgelig ikke tale om en uvildig undersøgelse i den forstand, at vi ikke kender eHuset ? vi har rådgivet dem i forskellige sager - men i den forstand, at vi ikke har interesser i sagen, siger Søren Stenderup Jensen, der allerede er gået i gang med at udarbejde en køreplan for undersøgelsen.

Han skal nu i gang med at gennemgå, hvad der ligger af skriftligt materiale i sagen. Dernæst skal en række mennesker udspørges om deres viden. Resultatet af undersøgelsen ventes klar om et par måneder.

eHusets bestyrelsesformand Jørgen Worning mener ikke, at der kan være troværdighedsproblemer i at lade eHusets egen advokat undersøge eHusets direktion.

- Så er man for langt ude, hvis man vil hævde det, siger han.

eHuset nedjusterede mandag forventningerne til årets regnskab til et underskud på 55 millioner kroner og en omsætning på knap 400 millioner kroner. Før afsløringerne af manipulationerne med selskabets regnskaber i begyndelsen af måneden lå forventningerne til et nul-resultat og en omsætning på 450 millioner kroner.

Børsværdi reduceret med 824 millioner

Siden har en kulegravning af regnskaberne afsløret, at økonomien er endnu ringere end frygtet.

Den seneste nedjustering medførte mandag, at kursen på selskabets aktier styrtdykkede på fondsbørsen til under kurs 50. eHusets markedsværdi blev dermed på et splitsekund banket ned til sølle 28 millioner kroner mod 104 millioner fredag aften. For et år siden var eHuset 852 millioner kroner værd på fondsbørsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere