Altavista vælger danske Job-Index

Søgemaskinen Altavista lancerer jobsøgning i Holland og Frankrig, baseret på danske Job-Index.

Af Leif Osmark, Computerworld Online

Danske Job-Index begyndte mandag at drive jobsøgemaskiner for Altavista i Holland og Frankrig. I forvejen arbejder Altavista og Job-Index sammen i Danmark, Sverige og Tyskland. Søgemaskinerne i de fem lande tilsammen giver dermed adgang til mere end 200.000 jobannoncer.

I Danmark har Job-Index deres egen jobdatabase i samarbejde med TV2, men ellers er arbejdsmetoden at samle stillingsopslag direkte fra virksomheders hjemmesider og fra andre jobdatabaser. Sidstnævnte metode har givet anledning til en del polemik, men den styrer direktør Kaare Danielsen efter bedste evne udenom.

? Dem, der ikke vil være med, er ikke med. For eksempel scanner vi ikke Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Stepstone i Danmark, og vi forsøger at stå på god fod med de andre jobdatabaser. Det er klart, at i Danmark konkurrerer vi med de andre jobdatabaser, men en væsentlig del af Altavista Job er at samarbejde med dem, siger Kaare Danielsen.

Forrest i køen koster

Det samarbejde, Kaare Danielsen hentyder til, er, at andre jobdatabaser annoncerer på de jobsider, som teknologien fra Job-Index finder frem. Søgemaskinen Altavista er ved at skifte fra at være en indholdsbaseret portal til at få fokus tilbage på søgningen.

Udover ren internet-søgning laver Altavista også en job- og en shoppingkategori, og det er så Job-Index, der står for søgningen under job-kategorien i de fem lande.

Den primære indtægtskilde for Job-Index er, at de tager 3.000 kroner for at fremhæve annoncerne. Annoncerne kommer på med firmalogo og bliver rykket forrest i køen. Betaling for at komme forrest i køen mener Kaare Danielsen heller ikke, der er noget principielt problem i:

? Der er ikke så stor forskel på jobs. Søger du på Oracle, kan det ene job være lige så godt som det andet. Almindelige søgemaskiner har svært ved at gøre det, for der skal du ikke få ti reklamer i toppen, siger Kaare Danielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere