Cd-salget falder

Cd-salget, der har været støt stigende, siden de digitale plader kom frem i 80´erne, er faldet med 20 procent i første kvartal 2001. Pladeselskaberne skyder skylden på den private kopiering af cd´er. Samme tendens gør sig gældende i Sverige.

Af Kim Ingemann

Ifølge en opgørelse fra musikselskabernes interesseorganisation IFPI er det danske cd-salg for nedadgående. I første kvartal 2001 blev der solgt 3.373.000 cd-albums mod 4.208.000 i samme periode sidste år. Det udgør et fald på cirka 20 procent.

Efter IFPI Danmarks opfattelse skyldes en stor del af faldet, at den private cd-kopiering er stærkt stigende.

Der findes dog ingen opgørelse af omfanget af den private kopiering i Danmark, men en rapport i det internationale tidsskrift MBI fra februar 2001 konkluderer, at cd-kopieringen er steget voldsomt især inden for det seneste år. Ifølge foreningen International Recording Media Association er salget af CDR-medier (brændbare cd?er) på verdensplan steget fra 1,5 milliarder enheder i 1999 til 2,25 milliarder i 2000.

Michael Ritto, der er formand for IFPI Danmark, siger ifølge en pressemeddelelse udsendt af IFPI, at kopiering af musik til CDR direkte har påvirket pladesalget negativt og dermed indtjeningsmulighederne for musikere og musikselskaber.

Samme tendens i Sverige
Også Sverige, der oplevede et rekordstort musiksalg i 2000, har oplevet faldende cd-salg i første kvartal i år. I årets første tre måneder solgtes i alt 5.613.000 cd-albums, lp?er, singler, cassetter og MiniDiscs til en værdi af 308.431.000 svenske kroner.

Det er et fald i salget på 22,4 procent og et fald i omsætningen på 23,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Dermed ligger musiksalget på samme nivieau som i 1999. Det viser en opgørelse foretaget af den svenske musikbrancheorganisation GLF.

Også den svenske afdeling af IFPI forklarer det mindskede salg med det store salg af blanke cd?er og den udbredte digitale kopiering af musik.

Konstant stigning
I Danmark har såvel salget som omsætningen i musikbranchen ellers været støt stigende de sidste mange år. I 2000 blev der solgt 20.144.000 enheder, og omsætningen var på godt 1,14 milliarder kroner. Af det solgte udgjorde 60 procent udenlandske produktioner

Ifølge Kulturministeriets debatoplæg ?Musikken i netværkssamfundet? er markedet for musikudgivelser i vækst i ind- og udland. Og omsætningen for musikerhvervet i Danmark er ikke blot steget, men fordoblet i perioden 1992-98. Modsætningsforholdet mellem de vanskelige markedsbetingelser og væksten i omsætningen kaldes i det kulturministerielle papir paradoksal, og det anføres, at en forklaring på fænomenet indtil videre ikke findes.

IFPI Danmark er den danske afdeling af den internationale brancheorganisation IFPI (the International Federation of the Phonographic Industry), der på verdensplan repræsenterer mere end 1400 fonogramproducenter og distributører i 70 lande.

Kulturministeriets debat om "Musikken i netværkssamfundet" kan følges her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere