Netudbydere tilbyder fri båndbredde

TDC giver til efteråret private brugere mulighed for at variere båndbredden til internettet fra minut til minut. Men allerede mandag er konkurrenten Cybercity klar med en lignende model. Løsningerne åbner for nye betalingsformer på nettet og er forløbere for egentligt ?pay per view?.

Af Christian Lund

Teleselskaber og internet-udbydere kæmper om at være først med ordninger, hvor kunderne betaler efter det indhold, de henter på nettet, i stedet for den tid de er online. Systemet kan være en ny genvej til, at indholdsleverandørene får betaling for deres produktion af indhold på internettet.

TDC´s markedsdirektør Martin Lippert afslører til Computerworld Online, at selskabet efter sommerferien lancerer et pilotprojekt, hvor kunderne kan variere båndbredden, der bestemmer, hvor hurtigt indhold kan hentes på nettet. Med få minutters forsinkelse kan brugeren skrue op eller ned for sin bredbåndsforbindelsen efter behov. Det bliver muligt at få op til 8 Mbit/s.

- Systemet bliver fuldt fleksibelt og er præcist rettet mod de forskellige behov for båndbredde, som brugeren har på forskellige tidspunkter, siger han til Computerworld Online.

Betalingsformen for den nye ordning er endnu ikke fastlagt. Men, der bliver formentlig tale om en fast betaling for den lave båndbredde, og så en ekstrabetaling når brugeren skruer op, fortæller Martin Lippert.

Cybercity først

Konkurrenten Cybercity kommer dog telegiganten i forkøbet. Allerede på mandag har internet-udbyderen produktet "Boost" klar, som giver private kunder mulighed for, at justere båndbredden. I modsætning til TDC bliver det i første omgang kun muligt at justere båndbredden i faste intervaller via Cybercity´s website.

- Man kan for eksempel tegne sig for en opkobling på 256/128 kbit/s i hverdagen, men så hver anden weekend få 2 Mbit/s, siger administrerende direktør i Cybercity Henrik Clausen, der regner med, at mange familier vil benytte løsningen til at hente spillefilm og spille computerspil online i weekenden.

Netbetaling
Når udbyderne giver mulighed for at justere båndbredden, er det muligt at opkræve betaling for, hvor tungt det indhold er, som hentes på nettet. Det bliver derfor indholdet, som styre betalingen, og ikke den tid en bruger er online.

Skal en bruger hente en film i fuld længde, kræver det en stor båndbredde, og det er derfor også dyrere end at hente en enkelt MP3 fil, som kræver mindre båndbredde, og derfor er billigere.

- Systemet er forløber for egentlig "pay per view", hvor kunden betaler for det konkrete indhold han bruger, siger Henrik Clausen, Cybercity.

Penge til indholdsproducenten ?

TDC og Cybercity er uenige om, hvorvidt de nye muligheder kommer indholdsproducenterne til gode. TDC har tidligere afvist, at selskabet vil dele deres indtægt på nettet med indholdsleverandørerne.

Cybercity's administrerende direktør, Henrik Clausen, er derimod allerede i løbet af et par måneder klar til at indgå partnerskaber med indholdsproducenter, som kan få del i betalingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere