IT-Branchen: Digitale signaturer nu

IT-Brancheforeningen protesterer kraftigt over, at Kommunernes Landsforening prøver at sætte en stopper for udbredelsen af digitale signaturer. Alt er på plads til at gå i gang, siger de.

Af Claus Thorhauge

Forskningsministeriet arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde en partner, der kan sætte skub i udbredelsen af digitale signaturer. Samtidig har Kommunernes Landsforening sagt fra over for videre udbredelse af de elektroniske underskrifter, til det statslige arbejde er på plads. Det kom blandt andet til udtryk i nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der med ordet STOP indledte KL's opfordring til at holde igen med udbredelsen af digitale signaturer.

Til Computerworld siger kontorchef i KL Jens Elmelund:

? Det er en suveræn anbefaling til kommunerne, at de ikke skal gå ud og engagere sig i propritære løsninger. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hver for sig, siger han.
Han peger på, at KL senest til september vil være klar med en plan for, hvordan kommunerne skal udnytte digital signatur.

? Udbredelsen af digital signatur skal ikke forsinkes. Det skal ud her i efteråret, siger Jens Elmelund.

Unødvendigt med nøl

Men i IT-Brancheforeningen er man dybt uenig i KL's holdning.

? Uanset hvilken signatur de enkelte institutioner, kommuner og amter vælger, kan de udveksles med hinanden. Den danske borger vil ikke være nødt til at have en signatur fra hver af udbyderne. Med loven om digitale signaturer og SKI-aftalen er juraen og økonomien også på plads. Det offentlige skal i gang med at benytte den digitale forvaltnings mange fordele. Hellere i dag end i morgen, siger IT-Brancheforeningens vicedirektør Jane Eis Larsen.

Hun mener, det kan blive dyrt for Danmark at udskyde indførelsen af e-signaturer. IT-Brancheforeningen støttes af Forum for digital Signaturer, hvor formanden Christen Refsbech, der til daglig er Senior Security Consultant hos Protect Data, undrer sig over KL's udmelding.

? En undersøgelse på brugerniveau viser, at alle de centrale løsninger for digitale signaturer på det danske marked spiller sammen. Det gælder de to godkendte nøglecentre TDC Internet og Kommunedata, og det gælder løsningerne fra IBM og Cryptomathic, siger han.

Chresten Refsbech peger blandt andet på det netop overståede SKI-udbud om digitale signaturer, og IT-sikkerhedsrådet også har udarbejdet vejledning i brug af digitale signaturer.

? Fremtiden for digital signatur i Danmark vil med andre ord basere sig på de services og løsninger, som SKI-aftalen omhandler og dermed har godkendt, siger han.

Ministerie: Ingen skal holde sig tilbage
I Forskningsministeriet oplyser chefkonsulent Palle H. Sørensen, at der endnu ikke er truffet nogen aftale om udrulning af certifikater i stor stil, men han understreger, at det er nødvendigt at få nogle store aktører med, der sætte gang i certifikaterne.

? Det vigtigste for udbredelsen af digitale signaturer er indhold og volumen. Men det betyder ikke, at kommuner, amter eller andre organisationer skal holde sig tilbage med at gå i gang med løsninger, der anvender digitale signaturer. Disse løsninger vil også være med til at generere indhold og volumen, siger han.

Palle H. Sørensen afviser også branchens bekymring for løsninger, der ikke baserer sig på SKI-aftalen.

? Som udgangspunkt køber vi ind under SKI-aftalen, men hvis det viser sig, at den kommende løsning er meget anderledes, må vi naturligvis overveje, om der er behov for et supplerende udbud, men det er der ikke besluttet noget om, siger han.

Palle H. Sørensen understreger, at det er helt afgørende for Forskningsministeriet, at løsningerne er åbne.

? Vi arbejder i øjeblikket sammen med leverandørerne under SKI-aftalen om at sikre interoperabilitet mellem de forskellige løsninger, så man ikke behøver flere certifikater. Og den aftale vi må lave med et såkaldt lokomotiv bliver helt klart ikke en proprietær løsning. Naturligvis skal løsningerne være åbne, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere