Kabel-tv-net gøres klar til bredbånd

Tele Danmark lukker den gamle transmissionsform Docat og går over til den langt mere effektive kompression MPEG2, som selskabet regner med kommer til at fungere sideløbende med internet-baseret overførsel i en årrække.

Af Jesper Troelstrup Andersen

Midt i august slutter en epoke i dansk television: Da lukker TDC Kabel-tv det digitale transmissionssystem Docat (Digital Optical Cable-tv Trunk). Dette system har stået for digital transmission af tv-signaler over Tele Danmarks stamnet (backbone) ud til kabel-tv-nettet, hvor programmerne er blevet konverteret til analoge signaler og sendt ud til forbrugerne.

Digital transmission er et spørgsmål om komprimering. Afløseren for Docat er DVB (Digital Video Broadcast) efter MPEG2, som er cirka 20 gange mere effektiv. Med Docat kunne man sende 24 tv-kanaler ved at sende fire tv-kanaler á 70 Mbit over seks datastrømme på hver 270 Mbit. I dag kan man overføre 120 tv-kanaler på seks datastrømme på 140 Mbit. Samtidig er antallet af radiokanaler, der kan udsendes, mangedoblet.

For Tele Danmark betyder dette en mere effektiv udnyttelse af backbonenettet. Samtidig med at komprimeringsmetoderne er blevet mere effektive, er den optiske fiberteknologi blevet forbedret, så man kan sende over større afstande uden at skulle indsætte ?mellemstationer?. Stamnettet har de seneste år fået tilført den såkaldte analoge fibertransmissions teknologi, der benytter modulerende lasere til at overføre signalerne i de optiske kabler. Det betyder, at hvor man for ti år siden kunne sende cirka 10 kilometer, kan man nu overføre signalerne omkring 50 kilometer.

Endelig benytter man i dag udstyr, der kan sende med langt lavere energiforbrug end tidligere. Det nuværende transmissionsudstyr kræver en effekt på 14 watt, hvor det tilsvarende udstyr tidligere brugte 700 watt.

? Resultatet af forbedringerne er, at vi kan rundsprede flere programmer, og at kabel-tv-nettets opkoblingspunkter kan placeres tættere på brugerne. Desuden har optimeringen af backbonenettet gjort det lettere for os at aflevere programmerne i digital form, siger teknisk direktør Jørgen Michaelsen fra TDC Kabeltv. Endnu kræver det dog en såkaldt set-topbox som for eksempel Selectoren, for at forbrugerne kan få noget ud af digitale tv-signaler.

For tidligt til ren IP

Næste fase af opgraderingen af kabel-tv-systemerne efter opgraderingen af stamnettet, handler om den del af nettet, der går ud til kunderne. Her er Tele Danmark ved at installere IP-routere på nettet, så brugerne kan sætte modemmer til antennestikket og dermed benytte kabel-tv-forbindelsen interaktivt til at gå på Internet med.

? IP-teknologien vil gøre det muligt for den enkelte, at hente tv-programmer og film via Internet efter behov, men den nuværende broadcast-distributionsform vil på grund af sin effektivitet blive ved med at bestå mange år endnu. Derfor vil GVB MPEG2 også fortsat være en levende transmissionsform på backbonenettet sideløbende med IP, siger Jørgen Michaelsen.

En anden grund til, at overgangen til rent IP-baseret transmission nok ligger et stykke inde i fremtiden er, at MPEG2 også er den komprimeringsform, der benyttes, når der sendes over satellit. Desuden er IP-protokollerne for prioritering af visse former for data ? for eksempel dem, der overfører video ? ikke indført i alle nettets led.

Opgraderingen af access-delen af kabel-tv-nettet har netop gjort det muligt for OnCable at tilbyde Internet-forbindelser på op til 2 Mbit/s via antennestikket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis