Som følge af en ændring i forretningsstrukturen ændrer konsulenthuset Aston Group navn til AG Holding.
Med navneændringen bliver det hidtidige datterselskab Aston Naviteam gruppens nye moderselskab. Aston Naviteam ændrer samtidig navn til Aston Group, og gruppens forretningsområder vil således fortsat operere under navnet Aston Group.
AG Holding vil eje 75 procent af aktierne i det nye Aston Group, mens ledere og nøglemedarbejdere vil eje 25 procent. (dje)