Indhold
Four Leaf Technologies markedsfører nu den nyeste tape-backup løsning fra det amerikanske firma ADIC. ADIC kalder selv løsningen for markedets mindste automatiserede DLT lagringsmedie. FastStor arbejder med 7 forskellige bånd på en gang og giver dermed en mangedobling af lagringskapaciteten.
Med FastStor kan man foretage decentraliseret backup af store mængder data. Det gør det muligt at lave backup af store mængder data, uden at medarbejderne behøver at skifte bånd undervejs. FastStor fylder ikke meget og kan anbringes i en enkeltstående server, eller to kan monteres side om side i et Rack. FastStor fylder 7 tommer vertikalt.
Tilbagemeldinger fra systemet til IT-afdelingen foregår via LCD-display. Og man kan via det medfølgende menusystem sørge for at bånd bliver renset med regelmæssige mellemrum.
Four Leaf introducerer samtidig Infinity MLR, der kan anvendes til backup under Novell Netware, Microsoft Windows NT og Unix. Infinity MLR findes i to versioner, der understøtter henholdsvis 16-32 GB og 25-50 GB kapacitet.