Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. november 2001.
Justitsministeriet har den 3. oktober fremsat lovforslag om ændring af lov om køb. Forslagets formål er at gennemføre de civilretlige dele af forbrugerkøbsdirektivet, og indeholder navnlig regler om mangler ved varer i forbrugerkøb og forbrugernes mulighed for at påberåbe sig sådanne mangler. Central er her udvidelsen af reklamationsfristen over mangler fra 1 til 2 år, indførelsen af en såkaldt relativ reklamationsfrist efter hvilken en reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor forbrugeren faktisk opdagede den pågældende mangel, altid er rettidig, samt en begrænsning i sælgers muligheder for at afskære købers mangelsindsigelser ved brug af generelle ansvarsfraskrivelsesklausuler af typen "som den er og forefindes".
Disse initiativer fra lovgiver vil, såfremt de vedtages, kunne få betydning for den handel, der foretages på Internettet i form af postordresalg mv. Men uanset om de vedtages i deres nuværende form, eksisterer der allerede en række regler og retningslinier, man bør holde sig for øje, når der ageres på Internettet. Også behandlingen af personoplysninger er et område, den erhvervsdrivende bør være opmærksom på.
Med henblik på gennemførelse af direktiv nr. 31 af 8. juni 2000 (e-handelsdirektivet) er et lovforslag for nærværende udsendt til høring. Direktivet indeholder en række bestemmelser om oplysningspligt, der er omtalt i lovforslagets ¤¤ 7-10. En række af de oplysninger, der ifølge forbrugerombudsmandens retningslinier hidtil har været pligt til at oplyse, bliver nu direkte lovfæstet.
Den, der ønsker at drive e-handel på Internettet, skal opfylde en lang række krav, der primært er begrundet i forbrugerbeskyttelsesmæssige hensyn. I det følgende er nævnt visse af de væsentligste krav, hvoraf nogle fremgår direkte af loven, mens andre finder udtryk i retningslinier fra forbrugerombudsmanden eller som guidelines fra internationale organisationer som OECD eller ICC. Systematisk kan der sondres mellem krav, der skal opfyldes før, i forbindelse med og efter aftaleindgåelsen.
Oplysningsforpligtelsen
De oplysninger, den erhvervsdrivende skal give før aftaleindgåelsen, vedrører for det første identificeringen af den erhvervsdrivende. Således skal der gives oplysninger om virksomhedens navn, herunder om den er et A/S eller et ApS, virksomhedens CVR-nummer, adresse, herunder e-postadresse i hvilken medlemsstat i EU virksomheden er registreret, navnet på en eventuel personlig ejer af virksomheden, samt tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger. Lovforslaget om gennemførelse af e-handelsdirektivet indeholder derudover en række særlige krav for tjenesteydere, der udøver et lovreguleret erhverv.
Også den ydelse, der gøres til genstand for e-handel, skal beskrives ganske nøje. Således skal der fremgå oplysninger om pris (incl. alle afgifter), ydelsens vigtigste egenskaber, indholdet og omfanget af garantier, fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven samt virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser. Alle disse oplysninger har til formål at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for de potentielle kunder.
Den erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelse i forbindelse med aftaleindgåelsen er ganske omfattende. Der skal gives oplysninger om den samlede pris incl. transport- og leveringsomkostninger mv. før kunden godkender ordren, om fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven, og om virksomhedens almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Oplysning om de almindelige salgs- og leveringsbetingelser er ikke uden videre tilstrækkeligt til at gøre disse betingelser til en del af den vedtagne aftale. Er der indført en formaliseret aftaleindgåelsesprocedure, eksempelvis i form af en "I accept" - "I decline"- mekanisme, hvorved kunden gøres opmærksom på, at de almindelige salgs- og leveringsbetingelser ved accept anses for en del af aftalen, vil betingelserne imidlertid efter omstændighederne blive en del af aftalegrundlaget.
Når først aftalen er indgået, har den erhvervsdrivende pligt til at give oplysning om forhold som betalingsvilkår, reparations- og vedligeholdelsesservice og fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven, medmindre sådanne oplysninger allerede er afgivet før eller i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Konsekvensen af, at den erhvervsdrivende ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang opfylder sin oplysningsforpligtelse, er i første række, at forbrugeraftaleloven derved overtrædes. Dette medfører blandt andet, at forbrugerens fortrydelsesret forlænges op til tre måneder. Derudover vil den manglende opfyldelse være i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens ¤ 1. Bestemmelsen er ikke selvstændigt straf- eller erstatningssanktioneret, men forbrugerombudsmanden offentliggør jævnligt statusoversigter, der indeholder en redegørelse for de undersøgte virksomheders overholdelse af oplysningspligten. Nævnes en virksomhed som en af de, der ikke lever op til oplysningskravene, er det ikke befordrende for tilliden til den pågældende virksomhed hos potentielle kunder.
Personoplysninger
Brugen af Internettet som led i aftaleindgåelse om levering af varer eller tjenesteydelser vil principielt altid involvere personoplysninger. Kunden skal indtaste navn og adresse mv. for at kunne modtage en fysisk vare eller e-mailadresse for at kunne modtage en digital ydelse i form af en fil. Sådanne og lignende personlige oplysninger vil være omfattet af lov om behandling af visse personoplysninger, eftersom de ofte er personhenførbare. Loven, der indeholder talrige komplekse bestemmelser, stiller i sig selv ganske strenge betingelser for behandling af personoplysninger, men forbrugerombudsmanden har derudover formuleret nogle retningslinier vedrørende offentliggørelse af virksomhedens praksis for registrering, behandling og videregivelse af personoplysninger.
Den erhvervsdrivende er således bl.a. forpligtet til på sin hjemmeside at informere om arten af de personoplysninger, der registreres, hvordan de registreres, om virksomheden benytter cookies eller lignende registreringsteknikker, virksomhedens praksis for brug af oplysningerne, hvor længe oplysningerne gemmes, benyttelsen af sikkerhedsmetoder i forbindelse med eksempelvis betalinger samt virksomhedens praksis for videregivelse af oplysningerne, herunder til hvem en eventuel videregivelse sker. Den konkrete videregivelse vil i øvrigt ofte være i strid med lov om behandling af visse personoplysninger.
Udover disse generelle krav findes der talrige mere eller mindre specifikke krav, som den erhvervsdrivende skal opfylde. Nogle konkrete eksempler kan tjene til belysning.
Såfremt forbrugeren benytter sig af sin fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, skal den erhvervsdrivende i udgangspunktet betale købesummen tilbage, når varen er modtaget fra forbrugeren og der har været mulighed for at undersøge den. Såfremt den erhvervsdrivende ikke betaler købesummen tilbage inden 30 dage, skal der ske forrentning med diskontoen plus fem procent.
Uanmodede henvendelser
Uanmodede henvendelser pr. e-mail (direct mailing) er nu reguleret i markedsføringsloven. Udgangspunktet efter ¤ 6a er, at den erhvervsdrivende ikke må rette uanmodet henvendelse til nogen (heller ikke andre erhvervsdrivende) ved brug af e-post, automatiske opkaldssystemer eller telefax med henblik på afsætning af formuegoder eller arbejds- eller tjenesteydelser, medmindre den, der rettes henvendelse til, forudgående har givet sit samtykke hertil. Benyttes andre midler til fjernkommunikation end de anførte, er retsstillingen i udgangspunktet den samme. Der er således indført snævre rammer for den erhvervsdrivendes direkte henvendelse til andre, herunder forbrugere.
Selvom reglerne umiddelbart kan forekomme omfattende, afviger sælgerens forpligtelser ved salg på nettet i al væsentlighed ikke fra, hvad der ville gælde ved salg off-line - når bortses fra den udførlige lovfæstning af arten og omfanget af sælgerens oplysningsforpligtelser.
Boks: Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for IT-ret og beskæftiger sig blandt andet med IT-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, IT-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende Internet og e-commerce samt køb, salg og finansiering af IT-virksomheder.
Computerworld Jura kommer hver 14. dag og produceres i samarbejde med:>
