Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.
Nogle gange er det svært at styre sin indre maskinstormer. Den vil ud, den lille kværulerende satan. Efter en begivenhed som den store 3GSM-messe i Barcelona med efterfølgende overdosis oppisket begejstring og inciterende løfter om mobilkommunikationsnirvana kan den eksempelvis snige sig frem.
Man kløjes i akronymsuppen - den første mobiltelefon med HSDPA, den løfterige standard DVB-H, spændende T-DMB, besnærende UMA (ikke Thurman) osv. Det er smart, det nymodens fjas, men også potentielt pisseirriterende. Man husker WAP, trebogstavsdinosauren, der som begreb helt af sig selv fandt vej til de evige jagtmarker med store kuldsejlede projekter og drømme i sit spor - for at genopstå som bagvedliggende protokol for datakommunikation til mobiltelefoner.
Men så lever håbet alligevel. Håbet om at de nye teknologier kan tage livet af de gamle, monopol-orienterede forretningsmodeller, der er endnu mere irriterende end brugerfremmede teknologiske nyskabelser. Opskruede mobilminutpriser, kombineret med økonomiske fodlænker for nu at nævne et par stykker i flæng.
Måske kan samarbejdet mellem Skype og mobilselskabet 3 gøre det billigere at tale i mobiltelefon. Skype sælger også sin software til Microsofts Pocket PC styresystem, og en udgave til Symbian er på vej. Hvad kan det vel ikke føre til.
Man øjner en skæbne for de gamle teleselskaber som den, der tegner til at blive dagbladene til del. Kunderne bliver gamle og dør af alderdom, mens den nye generation går et andet sted hen og får opfyldt sit behov.
Og så får vi alle gratis telefoni og lever lykkeligt til vores dages ende? Nej, vel. Forretningsmodellen bliver en anden - og er den god nok, myldrer husarerne ind. Men at man har startet sin virksomhed i en garage, betyder jo ikke, at man ikke har tænkt sig at tjene penge. Der bliver ingen gratis frokoster til telefonokker. Selv om peer-to-peer lyder smukt og emmer af Woodstock og mellemfolkelig forståelse, og ideen om at undgå minuttakster ikke fejler noget, skal der selvfølgelig stadig ligge en forretning til grund. Open source er heller ikke gratis.
Apropos ting der ikke er gratis, er det også værd at lægge mærke til en ganske særlig debutant ved mobilballet i Barcelona, nemlig Steve Ballmer fra Microsoft. Iført vanlig robust charme erklærede han på Valentins Dag sin kærlighed til mobilindustrien og lovede, at han kom med fred og venskab. Som en mobilromantisk udgave af Hollywoods små mænd i fartøjer fra det ydre rum på visit til jorden.
Hvorom alting er, ligegyldigt hvilken planet Steve Ballmer kommer fra, har han forretningssans. Og ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, koster teknologi penge. Er den god, betaler vi gerne. Mindst muligt for mest muligt naturligvis, mens vi kæmper os frem i et omskifteligt marked, der med lidt held bliver mere effektivt i takt med de teknologiske kvantespring.
Tilbage står kun at applaudere den danske industri, der søger at få mest muligt ud af udviklingen og navigerer efter de fremtidige forretningsmodeller. Særlig jyderne - fra Dangaard Telecom i syd, Kiloo i midt-øst, og AM3D i nord - markerer sig. I en grad så selv den mest forhærdede maskinstormer må stikke piben ind.
Læs mere side 12
