Når personalepolitikken skal nå kloden rundt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.


Hvordan skal man behandle sine med-arbejdere i et globalt, højteknologisk firma nu om dage? Microsofts HR-chef var onsdag i Danmark
for at give sit bud.

Ungdommen er mere krævende i dag og der bliver færre dygtige it-begavelser at vælge imellem.
Sådan lyder det snart sagt alle vegne - også på direktionsgangene hos Microsoft. Software-giganten, der i mange år var drømmearbejdspladsen for enhver amerikansk it-studerende med respekt for sig selv, må nu ud som alle andre firmaer og slås for at tiltrække de bedste.
Det fortalte Microsofts øverste personaledirektør, Lisa Brummel, da ledere fra it-verdenen onsdag var inviteret til at fortælle om udfordringerne i at køre en global virksomhed. Det dansk-svenske samarbejde Øresund IT Academy arrangerede, mens IT-Universitetet lagde gulv til.
Forandringerne i Microsoft har været enorme, fortalte Lisa Brummel og brugte efteruddannelse som et eksempel på tiltag, der er kommet til hen ad vejen.
- Da jeg startede i Microsoft for 17 år siden, var der kun to kurser at vælge imellem for medarbejderne: Word og Excel. Der gik vist fem år, før der kom andre slags kurser på programmet, sagde Lisa Brummel.

Samtidig har fokus flyttet sig fra Redmond til hele verden. Nu er der udviklingscentre kloden rundt - med et af de største placeret i Vedbæk - og i alt over hundrede afdelinger uden for USA. Men det er ikke geografi, det handler om, mente HR-chefen.
- Det er først et globalt firma, når man indser, at der er forskel på folk på forskellige markeder, og at de bruger produkterne forskelligt. Jeg er faktisk ikke sikker på, at Microsoft er et rigtigt globalt firma endnu, sagde Lisa Brummel.
Samtidig med indblik i de lokale markeder, giver de lokale afdelinger også adgang til mange flere kloge hoveder.
- Vi har måttet indse, at der findes talentfulde mennesker uden for Redmond. Og de fleste af dem har ikke lyst til at flytte dertil, men vil blive i deres hjemby, fortalte hun.
Omvendt er det ikke meget, hun selv er hjemme. En tredjedel af tiden er hun uden for USA's grænser, og det seneste halve år har hun været verden rundt to gange for at møde medarbejderne lokalt.
- Det er utroligt værdifuldt. For det er svært at føle ansvar for firmaets 65.000 medarbejdere, hvis ikke du er ude og lære, hvad folk møder af udfordringer på forskellige markeder. Det er jo helt forskellige situationer i Indien, København og USA, sagde Lisa Brummel i et interview med Computerworld.

Blandt de andre talere på konferencen var senior research manager hos Nokia, Karsten Vandrup. Han kunne også mærke en tendens til at medarbejderne helst ville blive i nærheden af deres hjemby.
- Men vi har brug for at kunne flytte folk rundt mellem afdelingerne, når der skal udveksles viden. Det hjælper dog en hel del, hvis mobilitet er noget der trænes tidligt i karrieren, sagde han.
Hvis han kunne bestemme, så skulle et års studier i udlandet gøres til en obligatorisk del af alle akademiske overbygningsuddannelser i Europa.
- Det gør en stor forskel. Derfor kommer alle, der har læst i udlandet, øverst på min liste, når jeg leder efter nye folk, forklarede han.

Billedtekst:
fastholder kritiseret system - Vi justerer systemet i forhold til de enkelte landes kultur, økonomi og lovgivning, men vi har grundlæggende den samme bonusordning verden over, siger Microsofts personale-direktør, Lisa Brummel.

Boks:
Belønning, der giver brok
Microsofts og andre store it-firmaers omdiskuterede måde at belønne medarbejderne på, har ført til harme blandt nogle danske Microsoft-medarbejdere, som Computerworld omtalte i sidste uges avis. Systemet betyder, at løntillæg inden for hver afdeling fordeles efter en normalfordelingskurve, således at nogle medarbejdere i hver afdeling pinedød skal puttes i den laveste kategori. Dermed kan de ikke få del i de ofte betydelige bonusser eller blive forfremmet.
Det er en fremgangsmåde, der stikker ud i en dansk ligheds-kultur, og dermed et typisk eksempel på, hvordan global HR kan give problemer.
Men der er ikke lagt op til at ændre ideen om, at systemet skal bruges i hele Microsoft-organisationen.
- Vi justerer systemet i forhold til de enkelte landes kultur, økonomi og lovgivning, men vi har grundlæggende den samme bonusordning verden over, fortæller Lisa Brummel til Computerworld.
- Det er ikke så firkantet, at vi rangordner folk fra top til bund og giver dem et nummer. Der tages også hensyn til, at folk bidrager forskelligt i løbet af en produktionscyklus. Men vi ændrer løbende vores medarbejderpolitik, ud fra medarbejdernes feedback, så den er bedst mulig for vores forretning. Det er derfor, jeg er her i dag - for at høre, hvad medarbejderne siger her, forklarer hun.
jeki

OriginalModTime: 23-03-2006 15:14:47




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere