Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.
Officielt handler det om at sikre sig mod terrorisme og kriminalitet, men forretningsinformation, der opsnappes via aflytningsnetværk, kan være vigtig for et lands konkurrenceevne.
"Risikoen for aflytning er reel. Det er økonomisk krig."
Det var med de ord, at den franske regerings chef for økonomisk efterretning, Alain
Juillet, for nyligt begrundede et forbud mod BlackBerries i de franske ministerier. Franskmændene frygtede, at fortrolig kommunikation blev opsnappet i England eller Nordamerika, hvor firmaet bag BlackBerry, Research in Motion, har de fleste servere.
Franskmændenes bekymring steg ekstra, da Bush-regeringen i forrige måned fik vedtaget en ny lov, der giver den amerikanske efterretningstjeneste lov til at aflytte al telekommunikation mellem udlandet og USA. Uden dommerkendelse.
Pierre Lasbordes, der i 2005 blev udpeget af daværende premierminister Dominique de Villepin, uddybede franskmændenes bekymringer over for Associated Press:
"Det er ikke et problem, hvis du skriver til din svigermor, men forestil dig en minister der kommer fra et G-8 eller G-7 eller et møde i Bruxelles, og han sender information til sine kollegaer. Det går via Canada og USA og det er det; game over."
Den franske bekymring er ikke kun et udslag af det traditionelt lidt spændte forhold mellem USA og Frankrig.
Mulighederne for at opsnappe elektronisk kommunikation er indbygget i telekommunikationsudstyr verden over.
En række nye love efter 11. september 2001 giver efterretningstjenester verden over udvidede beføjelser til at opsnappe og gemme telekommunikation. Officielt er det for at kunne efterforske terrorister og kriminelle. Men på regeringsplan og i erhvervsorganisationer er man opmærksom på, at fortrolig information kan opsnappes af fremmede magters efterretningstjenester.
Folketingets beredskab
Men det er ikke kun opsnapning af telekommunikation, der anvendes til at skaffe fortrolig information om et andet lands regering eller virksomheder.
For nyligt afslørede der Spiegel, at kinesiske hackere fra Folkets Hær angiveligt havde tiltvunget sig adgang til tyske ministeriers computere. Computerworld har på baggrund af den franske udmelding om BlackBerry og den kinesisk-tyske prekære sag spurgt Folketingets chef for it og tele, Ole Søndergaard, om, hvordan danske ministerier og embedsmænd sikrer sig imod, at fremmede magter får adgang til den danske regerings fortrolige oplysninger.
"Vi svarer principielt ikke på spørgsmål om, hvorledes vores it-sikkerhedsmekanismer er indrettet, og vi ønsker heller ikke at udtale os om de angreb på vor sikkerhed, som vi måtte have erfaret. Dette skyldes, at vi er af den opfattelse, at det er undergravende for samme it-sikkerhed at oplyse herom," lyder svaret fra Ole Sønder-
gaard.
Han ønsker heller ikke at kommentere, hvorvidt den stigende anvendelse af elektronisk kommunikation har medført en øget angrebstrussel fra fremmede magter.
"Vi er naturligvis løbende opmærksomme på de trusler, it-verdenen byder på, og i dette lys indlejrer vi de værn, som vi finder nødvendige," lyder det fra Folketingets chef for it og tele.
Efterretningstjenesterne
Det er selvfølgelig ikke kun regeringer, som er interessante for fremmede magters efterretningstjenester. Spionage mod virksomheder udført af fremmede magters efterretningstjenester er et stigende problem. Det mener arbejds-giverorganisationen DI og
Politiets Efterretningstjeneste (PET).
"Som følge af den økonomiske overmagts stigende betydning er der imidlertid sket en kraftig stigning i industrispionage. At officielle efterretningstjenester har interesse i at udføre industrispionage skyldes naturligvis både, at prioriteringerne har ændret sig siden den kolde krigs afslutning og, at økonomiske interesser ofte er vitale for staterne."
Ordene står at læse i DI's pjece "Industrispionage - En trussel mod virksomhedens forretning, omdømme og eksistens". Den er udarbejdet sammen med PET.
I PET's seneste årsrapport slås det fast, at koblingen mellem efterretningstjenester og industrispionage er reel og voksende.
"Karakteren af den information, der søges indhentet illegalt, går som nævnt i retning af teknisk/økonomisk informa-tion og har derfor i stigende omfang karakter af industrispionage, men bedrives af nationale eksterne efterretningstjenester."
Echelons arv
Der er sådan set ikke noget nyt i, at efterretningstjenester anvendes til at skaffe informa-
tion, der kan sikre et lands virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Allerede tilbage i 2000 skrev den tidligere CIA-direktør James Woolsey i Wall Street Journal, at USA udspionerede sine europæiske allierede.
Begrundelsen var, at de europæiske allierede benyttede bestikkelse til at sikre forretninger til deres virksomheder. Derfor var amerikanerne nødt til at holde øje med europæerne ved hjælp af spionage.
"Ja, det er rigtigt mine kontinentale venner. Vi har udspioneret jer, fordi I bruger bestikkelse," skrev James Woolsey blandt andet.
Dengang var det specielt Echelon-netværket, som blev anvendt til at opsnappe økonomisk interessante oplysninger. Efter 11. september er antallet af systemer og systemernes overvågningskapacitet kraftigt forøget.
Hvis kinesiske hackere angiveligt formår at trænge ind i tyske regeringscomputere og USA ikke lægger skjul på, at udspionering af allieredes virksomheder foregår, må den seneste udvikling vække bekymring i DI, sammenslutningen af arbejdsgivere i Danmark.
Vurder sikkerhedsrisikoen
"Vi følger sagerne om Kina og USA med interesse, men vi har ikke nogen speciel politik på bagrund af de sager," siger
Ole Lund Hansen, konsulent i DI.
Hans kollega, Henning Mortensen, supplerer:
"DI forholder sig ikke til, om der specielt er nogen lande, der overvåger danske virksomheder. Vi har fora, hvor virksomheder udveksler erfaringer om, man har den slags oplevelser. Jeg kan ikke sige, at vi har et samlet overblik. Jeg vil ikke hænge nogen lande ud - jeg har selvfølgelig mine formodninger - men vil ikke kommentere uden jeg har et solidt statistisk materiale at udtale mig på baggrund af. Hvis man ser på det helt generelle plan, så er det både hackere og nationalstater man skal beskytte sig imod."
OriginalModTime: 11-10-2007 11:21:29
