Sådan kan spøgelser hjælpe dig, når din pc dør

Hvad gør du egentlig, når din harddisk dør? Starter med ny harddisk og en møjsommelig installation af dine programmer og konfigurationstilpasning? Det kan gøres nemmere. Se her hvordan.

Artikel top billede

Du er rimeligt godt sikret, hvis du sørger for at have en ordentlig backup af dine forretningsdata og har afprøvet, hvordan du kan gendanne data, hvis du kommer ud for et uheld, der resulterer i mistede data.

Undgå at blive dvd-dj

Men hvis din computers harddisk bryder ned, og du bliver nødt til at udskifte den med en ny, er det ikke kun dine forretningsdata, der er vigtige.

Lige så vigtige er dine programmer, drivere og forskellige systemkonfigurationer. Hvis din harddisk dør, skal du først have genetableret dit styresystem, dine device drivere og dine gamle programmer, inden du kan begynde at gendanne data.

Det kan godt være en længere opgave, hvor du skal agere discjockey med diverse dvd/cd-skiver for at installere dine programmer og gå i seriøs søge-mode for at finde de seneste opdateringer og drivere på nettet.

Slip harddisk-spøgelset løs på en ny disk

Derfor er det en god idé at tage en komplet image backup af din harddisk, da det kan spare dig meget besvær og ærgelser.

Et komplet image backup - eller ghost image på it-dansk - giver dig mulighed for at udskifte din døde harddisk med en frisk og rimeligt hurtigt blive produktiv igen.

Du lægger blot dit ghost-image af den gamle disk ned på den nye disk - og vupti, så har du genetableret dine programmer.
 
Windows 7 har en brugbar backup- og imaging-feature indbygget, som du kan se på videoen i bunden af denne artikel.

Alternative spøgelser

Hvis du ikke anvender Windows 7 eller ikke er helt tilfreds med måden, ghosting fungerer i Windows 7, er der her nogle gratis og nogle billige ghosting-produkter, du kan anvende i stedet for:

DriveImage XML kan bruges til at kopiere et drev til et andet internt eller eksternt drev. Du kan også kopiere disk-partitioner eller logiske drev. DriveImage er gratis at bruge for privatbrugere. Vil du anvende det til virksomhedsbrug, skal du betale per brugerlicens. En 5-brugerlicens koster knap 890 kroner, en 10/brugerlicens koster cirka 1.330 kroner og 20 brugere koster omkring 1.775 kroner. Se priserne her

Clonezilla er et gratis open source-program til Windows eller Linux med en simpel brugergrænseflade, gode værktøjer og et godt ry. Der er to versioner af Clonezilla: Clonezilla Live, hvor du kan boote fra en CD/DVD eller et USB-drev og køre programmet på din pc, eller Clonezilla Server Edition, som gør det muligt at klone op til 40 maskiner på én gang.

Acronis True Image Home 2011 koster cirka 275 kroner, men du kan prøve det gratis i 30 dage. True Image Home 2011 giver dig en række muligheder for restore, hvis uheldet er ude. Med Clone Disk er det nemt og hurtigt at kopiere alt fra en disk over til en anden disk.

Norton Ghost fra Symantec koster 380 kroner for en pc. Ghost har været på markedet i adskillige år og bliver løbende opdateret med nye features. Den nyeste version har blandt andet understøttelse af Blu-ray discs til storage og understøtter også Windows 7 BitLocker drev-kryptering som er del af Windows 7 Ultimate Edition.

Image for Windows fra TeraByte koster cirka 215 kroner. Med Image for Windows kan du gemme hele din konfiguration til en ekstern hardisk, netværksdrev eller på DVD. Med Makedisk wizard'en, som kommer med Image for Windows, kan du også oprette en boot disk, hvorfra du kan gendanne de partitioner eller logiske drev, du ønsker.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S