Twitter er altså bare verdens mest effektive medie

Klumme: Twitter er først, Twitter er bedst. Intet slår Twitter. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Osama Bin Laden er slået ihjel, og endnu en gang kom Twitter først med nyheden.

Do­nald Rumsfelds "Chief of Staff" skrev tre timer efter aktionen: "So I'm told by a reputable person they have killed Osama Bin Laden. Hot Damn." Det kan du læse mere om her.

Det lille tweet blev ekkoet gennem Twitter på rekordtid, og på få minutter havde tusinder af mennesker over hele kloden hørt det - og de sagde det selvfølgelig videre på Twitter.

Der er altid nogen, der ikke kan holde kæft.

Det nye er, at nu kan de fortælle det til hele kloden på ingen tid. Det gælder også i din virksomhed, i din forening, i dit land.
Alle og enhver, der har hørt det mindste, kan fortælle det til hele verden. Der er ikke andet at gøre end at forsøge at komme først - og fortælle historien, som du ser den.

Officiel historie var spin

Mens nyheden eksploderede på Twitter, skulle USA have den officielle historie på plads.

Det er en vigtig historie at spinne rigtigt for at vinde så megen sympati som muligt for den natlige henrettelse. 

De begyndte med at lyve: Bin Laden var bevæbnet. Han brugte sin hustru som skjold. Derfor blev konen også skudt og dræbt.

Det viste sig hurtigt alt sammen at være forkert, og fortællingen om, det skete ændrede, sig dag for dag. Han var ikke bevæbnet.

Han brugte ikke konen som skjold, og hun var ikke død.

Spinnet handler helt naturligt om at få Osama til at se så skidt ud som muligt. Han var en fej hund, fordi han brugte konen som skjold.

Han var en selvoptaget mand, fordi han så sig selv på video.

Han levede i en luksusvilla, hvorfra han lagde strategier og planlagde terroraktioner i detaljer. Han blev skudt i krigen mod terror. 

Interessant nok formidlede vestlige medier historien og dens mange korrektioner fuldstændig kritikløst.

Arh hvad, kan det nu også lige passe?

Tag nu den der med luksusvillaen. Luksusvilla? Det er jo det rene slum at se på! Ikke engang et enkelt lille fladskærms-tv kunne det blive til.

Mens jeg skriver dette, kommer nyheden om, at Osama dyrkede marijuana i haven.

Igen en fin lille detalje, der passer alt for godt til en smædekampagne, til at jeg tør tro på den. Måske er det rigtigt, at Osama har røget en lille spliff for at fordrive ventetiden.

Måske vokser der bare pot i gården, fordi det nu engang er almindeligt ukrudt på de kanter.

(Jeg tjekkede det selv i en mere langhåret udgave af mig selv for godt 30 år siden, og den var god nok: Det voksede overalt.)

Twitter forholder sig kritisk

Det er helt forståeligt, at USA gør, hvad de kan, for at svine Osama til.

Men jeg bliver ked af det, når samtlige hjemlige medier (som jeg har læst) ukritisk har gengivet det meste af Obamas spin.

Jeg ville så gerne tro, at danske journalister er bedre, mere kritiske end deres amerikanske kolleger. Men det er de ikke. Og derfor er den almindelige danskers kommentar, at "det var på tide".

Til gengæld glæder det mig, at så mange almindelige borgere rundt om i hele verden twitter ret så kritisk om de ukritiske reportager.

Påstanden om luksushuset blev hurtigt manet i jorden på Twitter.

Påstanden om pot i haven blev hurtigt konfronteret med oplysningen om, at det er en helt almindelig ukrudtsplante.

Overvejelser om det lovlige i, at amerikanske soldater bryder ind i et hus i Pakistan og slår beboerne ihjel, udtrykkes på Twitter.

Regeringer lyver. Journalister plaprer efter. Twitter forholder sig kritisk.

Gudskelov for Twitter.

PS: Liget smidt i havet? DEN tror de ikke på på Twitter. Gør du?

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    BI-koordinator / IT & administrativ support

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    Enhver strategi for applikationsmodernisering bør tage netværket med fra start

    Modernisering af ældre on-premise-applikationer til cloud-løsninger er en topprioritet for virksomheder globalt.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S