Landsholdet får egen internetcafe

På landsholdets hotel i Sydafrika bliver der installeret en hel internetcafe til spillerne.

Artikel top billede

Når det danske fodboldlandshold drager til Sydafrika i starten af juni, kan de danske spillere glæde sig til deres helt egen internetcafe på hotellet med store gaming-maskiner, konsoller, netbooks og videokonference-anlæg.

Det er Atea og HP, der skal levere it-infrastruktur til landsholdet som teknologisponsorer. HP bidrager med seks hurtige stationære computere og netbooks til alle spillerne. Microsoft leverer Xbox 360 konsoller og EA Games bidrager med spil, så landsholderne ikke kommer til at kede sig på hotellet.

”Spillerne på vores nuværende landshold er opflasket med computere, smartphones og iPods. Informationsteknologi er blevet en del af den moderne fodboldspillers liv på farten. Derfor er vi glade for at kunne supplere spillerne med nogle state-of-the-art tilbud til deres hverdag i lejren, som de dels kan bruge som afslapning og underholdning, dels til at holde kontakten med deres familie og venner nede fra den sydligste spids af Afrika,” siger kommunikationschef Lars Berendt, DBU.

Hos Atea har man samlet erfaring med landsholdet fra VM-slutrunden i Korea og EM-slutrunden i Portugal.

”I de sidste to slutrunder i henholdsvis Portugal og Korea var vores it-løsning så populær, at Morten Olsen opsatte retningslinjer for brugen af vores internetcafé. Mange af spillerne gik direkte fra træningsbanen – uden at klæde om – ned til computerne for at koble af med chat, spil og surfing på nettet,” siger direktør Søren Jensen fra Atea.

Der skal også etableres et videokonferencesystem fra Tandberg så DBU kan kommunikere med kontoret i Brøndby og der skal opbygges en it-infrastruktur til at kunne afholde pressemøder live for de journalister, der ikke tager turen til Sydafrika.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S