Små forhandlere udvider markedspladsen

Verdens største elektroniske markedsplads, Ebay, bliver i stor stil brugt af små forhandlere til at komme af med modeller, der er ved at udgå af markedet. En undersøgelse i England viser, at overraskende mange forhandlere er aktive på hjemmesiden.

Mange mindre forhandlere har fundet en måde at komme af med det udstyr, der er ved at overskride sidste salgsdato. Ifølge den engelske avis, The Observer, har Ebay udviklet sig til at være det naturlige tilhørssted for varer på det grå marked.

En undersøgelse i England viser at over 3.000 mindre forhandlere er aktive på Ebay. I stedet for kun at henvende sig til deres ofte meget lokale kundekreds, har de nu med Ebays 135 millioner registrerede brugere fået en mulighed for at komme af med de varer, de ellers ikke har fået solgt.

I England er man endda gået så langt, så det nationale postvæsen, Royal Mail, har indgået i et samarbejde med e-commerce-firmaet, Marketworks. Sammen tilbyder de nu mindre forhandlere en løsning, som indeholder alt fra deres eget forhandlersite på E-bay, lagerplads til overskydende varer og levering.

»Vi tror der er tusinder af forhandlere, som har varer i overskud, som de ikke kan komme af med i deres eget, ofte meget lokale markedsområde. Der kommer et tidspunkt, hvor de alligevel skal afskrive varerne, og så giver det mening at sælge dem på nettet i stedet,« siger Ebays nye Small Business Manager, Azita Qadri til The Observer.

Alene i England er der 10 millioner registrerede brugere af Ebay.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S