Motorola lader sig skille fra Symbian

Den amerikanske telefongigant Motorola vil angiveligt bryde med Symbian-alliancen, for at hellige sig telefoner baseret på Java.

Ifølge det norske websted Nettavisen er Motorola på vej ud af Symbian-samarbejdet. I stedet for vil mobil-giganten - der er verdens andenstørste, kun overgået af Nokia - basere sine fremtidige telefoner på Java programmeringssproget.

Motorola skulle angiveligt føre samtaler med Nokia og Psion om at sælge sig ud af Symbian-samarbejdet. Gennemføres salget, vil den finske mobilproducent og britiske Psion sidde med hver 30 pct. af Symbian.

Symbian-samarbejdet blev stiftet af Motorola, Nokia, Psion og Sony Ericsson, og skulle være et modtræk mod Microsoft. Selskaberne frygtede at Microsoft ville sætte sig lige så hårdt på mobiltelefonerne som det sidder på pc'erne.

- Vi tror at Java i asidste ende er det, der kommer til at give vores kunder over hele verden den bedste oplevelse, siger Motorolas Scott Durchslag i en pressemeddelse.

Motorola meddelte allerede for længe siden at selskabet ville udvikle en telefon med Microsofts SmartPhone-operativsystem. Men dengang blev samarbejdet med Symbian ikke draget i tvivl.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job