Danmark nøler med at lave auktioner over frekvenser, der kan sikre mobilt bredbånd til danskere bosat i yderområderne.
Det mener Allan Kock, der er netudviklingsdirektør for Telia i Norden og Baltikum.
”Hvorfor skal vi vente?,” spørger Allan Kock.
”Min opfordring er, at Danmark fremskynder processerne, så vi bliver blandt de første til at udnytte de nye teknologier til mobilt bredbånd, der kan række langt ud,” siger Allan Kock.
Han hentyder specielt til frekvenserne i 800 MHz og 900 MHz som er velegnede til at nå langt ud på landet med teknologier som 3G og LTE.
Når langt ud
Når mobilmaster sender med frekvenser i de lavere lag, kan de nå længere ud. Allan Kock anslår, at en mast i 800 MHz- eller 900 MHz-båndet kan brede bølgerne fem til 10 kilometer ud i landskabet, hvis kunden også skal kunne bruge det mobile bredbånd indenfor. Til udebrug kan masten række endnu længere, vurderer han. Til gengæld tilbyder de lave frekvenser ikke så høj båndbredde som eksempelvis frekvenserne i 2600 MHz, som teoretisk kan give båndbredder i omegnen af 150 Mbit/s.
Som ansvarlig for netudviklingen i Nordens største teleselskab undrer han sig over, at Danmark gang på gang sakker bagud med vigtige telebeslutninger, når han sammenligner med nabolandene.
Ansvar hos minister
Ansvaret ligger hos IT- og Telestyrelsen og myndighedens politiske chef, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Hendes bredbåndsmålsætning lyder, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s download om 10 år.
”Hun presser på, for at vi kommer ud i randområderne. Regeringens bredbåndsmålsætning, som udbyderne skal bidrage til at opfylde, betragtes som værende blandt de mest ambitiøse, men samtidig nøler man med at tildele de frekvenser, som udbyderne skal bruge til at opfylde målsætningen. Der er ikke nogen sammenhæng,” siger Allan Kock.
Netudviklingsdirektøren snakker specielt om et frekvensområde i 800 MHz-båndet, som om nogle år skal bruges til LTE. Det har indtil nu været brugt til tv. Takket være digitaliseringen af signalet er frekvensblokke kommet i overskud, og derfor kan de nu bruges til andre formål – deraf navnet ”den digitale dividende”, altså det digitale overskud.
Auktion i 2011
Det forventes i øjeblikket, at den danske frekvensauktion i 800 MHz-båndet finder sted i slutningen af 2011, men auktions-vinderne får ikke lov til at anvende licenserne før 2013, eftersom tv-udbydere har lov til at anvende frekvenserne til udgangen af 2012. I Sverige og Norge planlægges 800 MHz-båndet bortauktioneret inden for de kommende seks måneder, og auktionsvinderne forventes at kunne anvende licenserne umiddelbart derefter.
”Danmark er i bund og grund halvandet år forsinket, når man taler om LTE i 800 MHz i randområderne. Det er lidt ærgerligt,” mener Allan Kock.
Teknologineutral
En anden forsinkelse drejer sig om 900 MHz og 1800 MHz. De store teleselskaber Telia, TDC og Telenor har allerede i dag licenser i området, og til foråret tillader IT- og Telestyrelsen, at de må bruge frekvenserne til mere moderne teknologier som LTE eller 3G. Det sker efter en omfordeling, hvor 3 har fået en bid af de andre teleselskabers frekvenser i området. Allan Kock er glad for, at teknologineutraliteten bliver indført i Danmark, men undrer sig over, at Telia eksempelvis i Finland og Norge allerede i dag kan bruge det gamle GSM-bånd til 3G.
”Hvorfor skal vi vente, når vi allerede kan køre det i nabolandene?,” spørger Allan Kock.
Også den meget omtalte LTE-auktion i foråret, hvor TDC, Telia, Telenor og 3 hver vandt en klump LTE-frekvens, var et godt, dansk eksempel på nøl, siger Allan Kock.
”Danmark var det sidste land, som gennemførte en LTE-auktion i de høje frekvenslag,” siger Allan Kock.
Han nævner, at Telia allerede sidste år fyrede op under LTE i Stockholm og Oslo.
”Så kan vi sidde og vente i Danmark,” siger Allan Kock.
ComON følger op på denne artikel med reaktioner fra telemyndighederne og andre aktører.
