Symbion etablerer IT-forskerpark

Mens politikerne diskuterer etablering af en IT-forskerpark i Ørestaden inden for en tidshorisont på tre til fire år, har Symbion Science Park allerede taget initiativ til et tilsvarende projekt på Nørrebro. Symbions nye filial, der får navnet Symbion-IT, slår dørene op i dag.


- Symbion-IT er tænkt som et sprudlende vækstcenter, hvor små etablerede IT-virksomheder bor dør om dør med helt nystartede virksomheder og iværksættere, fortæller adm. direktør Elisbeth Grüner, Symbion Science Park.


Koncept Symbion-IT får adresse på Vibevej 31 på Nørrebro blot 100 meter fra IT-Højskolen. Og det er ingen tilfældighed. Samspillet mellem de to institutioner er nemlig selve grundlaget for den nye forskerpark.


- Målgruppen for Symbion-IT er primært helt nyetablerede IT-virksomheder, der har behov for inspiration, råd og vejledning i et rendyrket IT-miljø samt næsten færdiguddannede studerende på IT-Højskolen, som har planer om at starte egen virksomhed, fortæller Elisabeth Grüner.


Symbion-IT får plads til 12 -16 IT-virksomheder, der kan leje sig ind i lokaler af varierende størrelse fra 9 til 93 kvadratmeter. Inkluderet i lejen er adgang til mødelokaler, kantine og andre fællesfaciliteter. Takket være en række interne serviceydelser kan virksomhederne spare tid til praktiske gøremål og dermed koncentrere sig 100 procent om de innovative opgaver.


Det er imidlertid ikke alle IT-virksomheder, der vil få mulighed for at leje sig ind i den nye forskerpark.


- For at få den ideelle kombination af virksomheder, vil Symbion-IT gennemføre en screening, der sikrer, at virksomhederne har et vist videnniveau og en vis teknologisk højde samt ikke mindst behov for Symbions innovationsrådgivning, fortæller Elisabeth Grüner.


Elisabeth Grüner forventer, at de kommende lejere maksimalt vil benytte sig af forskerparkens tilbud over en 3-årig periode. Prisstrukturen med beskeden husleje i startfasen og en gradvis stigende leje skal understøtte tilgangen og fraflytningen af virksomheder.


Ørestaden Symbion-IT har sikret sig, at lejekontrakten på Nørrebro ikke er længere end IT-Højskolens. Og det er ikke uden grund.


- Symbion-IT er primært et koncept for en forskerpark - ikke en geografisk betinget institution. Dette koncept vil Symbion videreudvikle sammen med regionens andre forskerparker med henblik på en udflytning til Ørestaden sammen med IT-Højskolen, siger Elisabeth Grüner og tilføjer:


- Med etableringen af Symbion-IT på Nørrebro er den første lille del af den kommende IT-forskerpark på Amager, som endnu kun er på idéplan hos politikerne, hermed allerede en realitet!

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

      Victor Dohlmann

      Arctic Wolfs Network

      T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

      Mikael Falk

      T-Systems

      IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

      Pernille Solvig Graux

      IFS Danmark A/S

      Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

      Wanig Le Pennec

      Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,