Nu kan du få en 'ymail.com'

Yahoo tilbyder gratis e-mailkonti under to nye betegnelser i forsøget på at tiltrække de brugere, der er utilfredse med deres nuværende, besværlige mailadresser.

Med 266 millioner brugere i april 2008 er Yahoo markedsleder inden for gratis, webbaserede e-mailkonti. Alligevel har firmaet lanceret to nye mail-betegnelser, ymail.com og rocketmail.com, som skal tiltrække nye brugere og samtidig sørge for, at de nuværende forbliver loyale.

»Vi ønsker, at brugerne får lige nøjagtig den mailadresse, de kunne tænke sig, så de bliver hos os for altid,« siger vicepræsident for Yahoo Mail, John Kremer, ifølge Cnet.

Da "(dit navn)@yahoo.com" formentlig allerede er optaget, er mange brugere tvunget til alternative mailadresser såsom "(dit navn)1985@yahoo.com". Strategien er derfor at give folk en ny chance for at oprette en bedre og nemmere mailkonto.

Rocketmail var oprindeligt en gratis mailtjeneste fra firmaet Four11, som blev opkøbt af Yahoo tilbage i 1997. De daværende rocketmail-brugere fik lov til at beholde deres konti, men Yahoo tillod ikke, at nye mailadresser blev oprettet i dette domæne.

»Vi indså, at det var nødvendigt at udvide Yahoos mail-univers,« siger John Kremer ifølge AP.

Både Yahoos og Microsofts mail-domæner vokser langsommere end Googles Gmail, der har fået mere end 30 millioner nye brugere inden for det seneste år. Tal fra analysehuset comScore viser, at Gmail havde 101 millioner brugere i april 2008.

Alle ymail- og rocketmail-konti vil have de samme features som det oprindelige Yahoo-domæne, hvilket inkluderer ubegrænset lagerplads.

Det forventes, at der bliver åbnet op for tilmeldingen kl. 21 i aften dansk tid.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger analytisk stærk og erfaren medarbejder i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior Software Engineer

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-tekniker - Specialist i bred IT-support og service i PET

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S