iPad indtager Danmark - udenom Apple

Danskerne køber uautoriserede iPads i stor stil - udenom Apples ellers så strenge kanal-kontrol.

(opdateret) Siden lanceringen for snart et halvt år siden i en række lande, som ikke inkluderer Danmark, har danskerne kunnet skaffe sig iPads via uofficielle kanaler og egenimport fra USA, Tyskland og England.

Om en dansk lancering oplyser Apple kun, at selskabets iPad vil blive lanceret i "øvrige lande" - det vil blandt andet sige Danmark - inden årets udgang.

Men det gider kun de færreste iPad-fans vente på.

Både hypen og den relle efterspørgsel er så stor, at den ikoniske tavlepc har gennembrudt Apples egne eller så nidkært vogtede markedsgrænser og for længst penetreret den danske forhandlerkanal.

Senest er forhandlingen af uautoriserede iPads blevet så mainstream, at selv Leasy, der udtrykkeligt henvender sig de mindst it-kyndige forbrugere, har taget produktet på programmet.

Man skal ganske vist betale en hel del mere for produktet her end andre steder: Faktisk hele 9000 kroner for en 3G 64Gb iPad - og så er det endda afbetalingsfirmaets kontantpris.

Til gengæld får man så sin iPad leveret og installeret af Peter fra Leasy.

ComON har spurgt hos Leasys kundeservice, hvad installationen egentlig består af.

 "Ja det er sådan en standardformulering, vi bruger. Men vi pakker den ud af æsken og tager æsken med, når vi går," oplyser Leasys kundeservice.

 Men den eneste installation er jo at trykke på startknappen?

"Ja, og det kan vi også gøre for dig," siger den venlige dame, der sjovt nok ikke hedder Peter.

Pakker man selv sin iPad ud af æsken, og trykker man selv på startknappen, kan man spare mellem 1500 og 2000 kroner hos de mange it-forhandlere, der også faldbyder Apple-tabletten.

En søgning på edbpriser.dk viser, at stort set alle de større forhandlere har iPads på hylderne - eller kan levere den på få dage.

Den uoffcielle iPad-kanal tæller endda også et varehus som Metro, der sælger Apples prestigefyldte tavlepc ved siden af billig elektronik og slik i kasser.

"Det er ikke sådan, at der ryger den ene palle efter den anden, men der er da et godt salg. Især efter at Humac (en Apple-forhandler, red) begyndte at henvise folk til os," lyder det fra en Metro-medarbejder.

Mens Apples autoriserede forhandlere endnu er forhindret i at markedsføre det populære produkt, er man nærmest tvunget til at have det på hylderne hos alle andre.

"Nogle få brød Apples regler og tilbød parallel-importerede iPads, og så begyndte det at gribe om sig. I dag gør alle det. Det er kommet så vidt, at iPad er et af de produkter, man SKAL have på hylderne. Man kan simpelthen ikke tillade sig at vente til Apple engang kommer med den formelle lancering," siger Poul Thyregod, direktør for online-forhandlerne Proshop og Happii.

Han ønsker ikke at oplyse, hvilken distributør, han får de parallelimporterede iPads fra, men siger, at det er store og velrenomerede distributører, der har dem.

Hvor stort er salget?

"Jeg vil ikke give dig tal, men blot sige, at der er et godt gennemryk. Salget er meget fint. Vi kan også se på salget af tilbehør, at der efterhånden må være mange danskere, der har anskaffet sig en iPad," siger Poul Thyregod.

I lys af selskabets svindende kontrol med udbredelsen af iPads har ComON forsøgt at få en kommentar fra Apple selv. Det er dog vanskeligt. En henvendelse til selskabets skandinaviske pressekontakt synes at afsløre, at det kun er selskabets allerøverste topchef, CEO Steve Jobs, der må udtale sig om markedet. Apple har dog ikke en officiel politik om, at ingen andre end Steve Jobs må udtale sig, siger pressetalsmanden, der understreger, at han ikke er talsperson for selskabet.

IDC Danmark, der blandt andet følger salget af pc'er, har ikke tal for, hvor mange iPads der er solgt herhjemme, og pc-analytiker Anders Elbak vil ikke springe ud i et gæt. Han erkender, at der må være en vis markedspenetration, når alle store, seriøse forhandlere sælger produktet, og når en bred butik som Leasy nu også er kommet med i flokken.

"Men uanset Apples succes så er det relativt små tal, der bliver solgt, hvis man sammenligner med pc-markedet," lyder det fra IDCs analytiker.

IDC vurderer, at der i i løbet af i år på verdensplan vil blive solgt i alt 8 millioner tabletpc'er - iPads og konkurrerende produkter. Næste år ventes tallet at stige til 17 millioner og først i 2014 vil man nå et salg på 50 millioner stks.

Alene bærbare pc'er sælger dog betydeligt mere. I 2010 ventes salget at runde 200 millioner stks, og i 2014 hele dobbelt så mange.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job