Danmarks næststørste webhotel, Team Internet, har netop udvidet sit forretningsområde til også at omfatte det stærkt voksende marked for serverhosting.
Team Internet går på markedet med en pris på 1.500 kr. pr. måned inklusiv trafik.
"Vi forventer at løsningen både vil tiltrække ikke-europæiske virksomheder der opretter en europæisk Internetbase, og danske virksomheder der i dag har
webhotel, men ønsker egen server," siger Morten Bonavent fra Team Internet.
"Der vil angiveligt være en del af vore over 4.000 nuværende kunder der vil skifte til egen server, men hovedparten af serverkunderne forventer vi vil komme fra en nuværende serverhosting hos vore konkurrenter som Uni2,
TeleDanmark og Digiweb," siger Morten Bonavent.